Visdom er et begreb, som betegner den gode egenskab en vís person er ejer af. Det modsatte af at være vís er at være 'tåbelig'. Hvad, der præcis udgør visdom, er man uenige om. Herunder følger en række perspektiver på visdomsbegrebet.
Fænomenet visdom adskiller sig således både fra viden, intelligens, evner og færdigheder. Kort sagt er visdom noget man er, mens viden er noget man har. Hvor intelligens er noget, der mere eller mindre bliver fastlagt i en tidlig alder, så siger man ofte at en persons visdom kan vokse eller falde hele livet igennem.
Visdom er på den måde hverken afhængig af arv eller opvækst. En uuddannet bonde i en fattig del af verden, kan således sagtens være mere vís end en distræt professor på et vestligt universitet, der omvendt må formodes at være mere vidende og (måske) mere intelligent.
Visdom handler i personlig henseende især om, bevidst eller ubevidst, at kende sine egne begrænsninger. Således blev det sagt, at Sokrates (5. årh. f.Kr.) var den víseste mand i Athen, fordi 'han vidste, at han ikke vidste noget', eller mere præcist fordi han vidste at alt hans menneskelige viden strengt taget ikke var noget værd. Dermed menes der dog ikke andet, end at han vidste, at alt – eller næsten alt – hvad der gik for viden kunne betvivles filosofisk. Noget som også gælder i dag.
"Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det"Kognitionspsykologi | Filosofiske grundbegreber
حكمة | Saviesa | Moudrost | Weisheit | Wisdom | Sabiduría | Ndimaagu | Viisaus | Sagesse | חוכמה | Saggezza | 知恵 | Sapientia | Wijsheid | Mądrość | Мудрость | Visdom