Svampe (fungi, mycota) er en stor gruppe af organismer, der tilhører biota, som er tættere beslægtet med dyr end med planter. Svampe omfatter vigtige nedbrydere af døde planter. Svampe, som lever af levende grønne planter og dyr, kaldes og er parasitter. Nogle svampe lever i symbiose med planter ved hjælp af mykorrhiza, det gælder blandt andet tåge-tragthat, som er en af de vigtigste nedbrydere af blade, grene og kviste. Nogle svampe producerer giftige substanser (mykotoxiner) og andre producerer psykedeliske stoffer.
Mange svampes "krop" består af et trådet net kaldet et mycelium eller mycelie. Myceliet består igen af tråde kaldet hyfer. Nogle svampe vokser ved "blomstring" op over jorden og det kan ses som det vi kalder "svampen", som faktisk er svampens frugtlegeme eller paddehat.
Gærsvampe fordøjer normalt sukker og cellulose uden brug af atmosfærisk ilt og en menneskestyret svampesukkerfordøjning kaldes for alkoholfermentering. Kravet for at svampesporene kan live op og leve er en vedholdende fugtighed, som f.eks. er opfyldt i jorden.
Drøvtyggere (får, tamkvæg...) kan ikke fordøje cellulose i sig selv, men "huser" mikroorganismer og svampe i en af deres maver, som kan nedbryde cellulose til glukose og omdanne det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som drøvtyggerne så lever af.
Øl, cider og vin er resultatet af at visse typer af gærsvampe har fordøjet sukker og omdannet meget af det til ætanol. Dog kan gæren også utilsigtet indeholde gærsvampe, som omdanner noget af sukkeret til det giftige træsprit.
Brødtyper, som anvender gærsvampe til hævning, enten tilsat som "ren" gær eller som surdej, fungerer ved at gærsvampene ligesom i øl, vin og cider laver sukker om til ætanol - og under i hævningsprocessen svulmer op pga. af dejens klæbrige konsistens og at gærsvampene udånder carbondioxyd (CO2). Carbondioxyd bliver i dejen i de små hulrum. Når brødet bages fordamper ætanolen og carbondioxyden udgasser mens brødet stivner og revner.
Blåskimmeloste laves i modsætning til alkoholfermentering i iltrige omgivelser ved, at man med poder ost med svampen blåskimmel, som gør at osten får den særlige kraftige blåskimmelsmag.
Når halm, brød, frugter, grøntsager og korn efter et stykke tid evt. mugner i det fri, skyldes det andre og normalt giftige svampetyper, som fordøjer det.
Fungi | Гъби | ব্যাঙের ছাতা | Fong | Pilze | Fungus | Fungo | Fungi | Sienet | Mycota | Fungas | פטריות | Gomba | Fungi | 菌類 | 균류 | Fungi | Pilzeräich | Grybų karalystė | Poggenstöhl | Schimmels | Sopper | Grzyby | Fungos | Svampar | பூஞ்சைகள் | เห็ดรา | Mantar | Tchampion | 真菌