article

Man opdeler lægevidenskaben i to.

  1. Den humane medicin til mennesker.
  2. Den veterinære medicin til dyr.

Lægevidenskab er også betegnelsen for lægeuddannelsen på universiteter (medicinstudiet) ved lægevidenskabelige fakulteter. Veterinær medicin doceres ved Landbohøjskolen.

Studiet af den humane medicin omfatter på danske universiteter blandt andet:

Lægeuddannelsen


Studiet til læge varer 6 år (tidligere 6,5 år) og kan læses på Københavns Universitet, Århus Universitet og Syddansk Universitet. De lægestuderende kaldes ofte også medicinstuderende. Adgang til studiet opnås gennem den koordinerede tilmelding, hvis man opfylder de specifikke krav med studentereksamen eller tilsvarende og krav om bestemte faglige niveauer. Man har ret til SU alle 6 år.

Undervisning

Undervisningen deles groft i en præklinisk og en klinisk del. Den prækliniske del ligger først på studiet og gennemgår bl.a. det raske menneskets anatomi og fysiologi. Senere ligger den kliniske del, hvor sygdomsgrupper, deres diagnostik og behandling gennemgås. Der undervises endvidere i en række andre relevante samfunds- og adfærdsfag som statistik, epidemiologi, socialmedicin, psykologi og parakliniske fag som farmakologi, klinisk kemi, mikrobiologi og radiologi.

Studieordningerne er ret forskellige i de tre studiebyer. Man modtager teoretisk undervisning ved forelæsninger, holdtimer og færdighedskurser. Klinikophold, som er praktik på forskellige sygehusafdelinger, er en vigtig del af lægefaget. Eksamener er både skriftlige og mundtlige.

Turnus

Efter 6 år på universitetet og aflæggelse af lægeløftet må man kalde sig læge. Den postgraduate uddannelse begynder lige efter studiet med turnus, som pt. er 18 måneders ophold fordelt ligeligt mellem en medicinsk og en kirurgisk afdeling, samt en almen praksis. Man modtager løn som turnuskandidat. Turnusordningen er dog under forandring.

Speciallægeuddannelsen

Uddannelsen til speciallæge inden for et af de mange specialer begynder med ansættelse i en introstilling, som kan give adgang til den rigtige uddannelsesstilling i specialet. Fra start på studiet til færdig speciallæge bruger man 14-16 år.

Se også


Naturvidenskab | Lægevidenskab | Anvendt videnskab

Sundhedsvæsen

Eksterne henvisninger


Geneeskunde | Medizin | طب | Medicina | Медицина | ঔষধ | Medisinerezh | Medicina | Lékařství | Medicëna | Medizin | Ιατρική | Medicine | Medicino | Medicina | Meditsiin | Medikuntza | پزشکی | Lääketiede | Arstitiidüs | Médecine | Midisine | Genêskunde | Leigheas | Medicina | רפואה | Medicina | Orvostudomány | Medicina | Medicino | Medicina | ᐊᓐᓂᐊᒥ ᖃᐅᔨᓴᕐᓂᖅ | 医学 | 의학 | Медицина | Medicina | Medisina | Medezin | Genaeskónde | Medicina | Medicīna | Медицина | Mericina | Medizin | Geneeskunde | Medisin | Medisin | Медицинæ | Medycyna | Medicina | Medicină | Медицина | आयुर्विज्ञान | Midicina | Medicina | Medicine | Medicína | Medicina | Mjekësia | Медицина | Tatamba | Medicin | แพทยศาสตร์ | Medisina | Tıp | Медицина | Y học | Medcene | 医学 | I-ha̍k

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "Lægevidenskab".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld