Håndbold er en holdsport, hvor to hold på syv spillere (6 markspillere og en målmand) prøver at score ved at kaste bolden i modstandernes mål. Sporten spilles på en 20×40 meter stor bane med et mål på 3×2 meter i hver ende. En kamp varer 2×30 minutter (dog spiller de yngste alderstrin i kortere tid). Det hold, som i løbet af kampen har scoret flest gange i modstandernes mål, har vundet.
De 7 spillere får inden de kommer på banen tildelt en plads som målmand, back, fløj, playmaker eller streg. Målmandens opgave er at beskytte målet, og målmanden er den eneste, der må røre bolden med fødderne. De 6 markspilleres opgave er at forsvare holdets mål og score i modstandernes mål. Som markspiller skal man mestre forskellige forsvars- og angrebssystemer. Flere systemer giver et mere varieret og uforudsigeligt spil, og det er sværere for modstanderen at kæmpe mod.
Den vigtigste "rekvisit" næst efter håndbolden er harpiks. Det bruges til at gøre bolden klistret, så den er nemmere at holde fast på (dette bruges dog ikke på de yngste alderstrin).
Ved hvert mål er der et målfelt. I dette felt må kun den forsvarende målmand stå. I siden af banen er der et udskifterfelt. Spillere der skal skiftets ud og spillere der skal på banen skal blive inden for dette felt når de krydser banens linje.
Håndbold er et af de mest udbredte sportsgrene i Danmark, kun overgået af fodbold og badminton. Dansk Håndbold Forbund har 146.173 medlemmer (2003), både aktive og passive i 988 foreninger.
Spillet blev introduceret på det olympiske program i 1936, dog som et udendørs spil (markhåndbold med 11 spillere) og ikke som det i dag udbredte indendørs spil med 7 spillere. Dette spil kom på det olympiske program i 1972. Damernes turnering kom på programmet i 1976 ved OL i Montreal. Første gang det danske damelandshold var med til OL var i 1996 i Atlanta, hvor holdet vandt guld. I 2000 og 2004 vandt holdet også guld.
كرة يد | Rukomet | Handbol | Handball | Team handball | Manpilko | Balonmano | Käsipall | Eskubaloi | Käsipallo | Handball | כדוריד | Rukomet | Pallamano | ハンドボール | 핸드볼 | Handball | Ракомет | Handbal | Handball | Håndball | Piłka ręczna | Andebol | Гандбол | Rukomet | Handball | Hádzaná | Rokomet | Handboll | Hentbol | 手球
This article is licensed under the GNU Free Documentation License.
It uses material from the
"Håndbold".
Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world