Grafisk brugerflade er den danske betegnelse for det engelske Graphical User Interface der normalt forkortes til betegnelsen GUI. En ordret oversættelse af Graphical User Interface ville være Grafisk brugergrænseflade og den betegnelse ses også brugt, men Grafisk brugerflade er den mest anvendte.
Betegnelsen stammer fra computerverdenen.
Når et styresystem eller et program har en Grafisk brugerflade, præsenteres mulige kommandoer og funktioner ved hjælp af små billeder (der normalt kaldes ikoner). Oftest med brug af en mus vil man kunne flytte en markør rundt på skærmbilledet. Markøren kan pege på ikonerne, og klikker man da på musens knap vil en given funktion blive udført. Et eksempel kunne være en ikon med et billede af en printer. Det er nemt at lære at en sådan ikon vil forårsage at noget udskrives. En kommandolinje ses oftest som modstykket til en Grafisk brugerflade. Ved en kommandolinje-brugerflade ville man eksempelvis skulle skrive kommandoen 'print', 'udskriv', 'skriv' eller lignende for at en lignende funktion aktiveres.
I de fleste Grafiske brugerflader bruges metaforen om et skrivebord (desktop) hvor forskellige objekter (ikoner) befinder sig. Aktiverer man en af disse ikoner, vil typisk et program starte. Dette program vil vises i et vindue, altså blot en del af skærmen. Startes et andet program, præsenteres det i et andet vindue, og der kan da skiftes mellem at arbejde med eller i de forskellige programmer.
Arbejdet ved Xerox PARC blev bl.a. demonstreret for Steve Jobs og andre medarbejdere fra Apple Computer. Ideerne som Apple medarbejderne fik fra bl.a. PARC blev først anvendt i Apple Lisa computeren der dog aldrig opnåede kommerciel succes. Den første computer med grafisk brugerflade der opnåede kommerciel succes blev Apple Macintosh der blev lanceret i 1984.
I 1985 lancerede Microsoft Windows v1.0. Windows brugerfladen var oprindeligt et tillægsprodukt der kunne installeres oven på MS-DOS, men i dag er brugerfladen en integreret del af de styresystemer Microsoft sælger. Amiga udsendte det år den første Amiga computer, hvis grafiske brugerflade kaldtes Workbench, og var datidens mest revolutionerende grafikteknologi - istedet for 8 bit opererede den med 16 bit.
Af andre grafiske brugerflader kan nævnes Digital Research's GEM, OS/2's Presentation Manager, X Window System og KDE.
GUI | Grafické uživatelské rozhraní | Grafische Benutzeroberfläche | Graphical user interface | Interfaz gráfica de usuario | GUI | Graafinen käyttöliittymä | Environnement graphique | GUI | Grafičko korisničko sučelje | Grafikus felhasználói felület | GUI | Interfaccia grafica | グラフィカルユーザインターフェース | GUI | Böverflach | Grafische gebruikersomgeving | Grafisk brukergrensesnitt | Interfejs graficzny | Interface gráfica | Графический интерфейс пользователя | GUI | Grafični uporabniški vmesnik | Grafiskt användargränssnitt | ส่วนต่อประสานกราฟิกกับผู้ใช้ | Графічний інтерфейс користувача | GUI | 图形用户界面
This article is licensed under the GNU Free Documentation License.
It uses material from the
"Grafisk brugerflade".
Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world