Grævling (Meles meles) er et kraftig bygget rovdyr fra mårfamilien som er udbredt over hele Eurasien. Grævlingen er Danmarks største rovdyr. I Danmark lever grævlingen over hele landet, undtagen Bornholm og enkelte mindre øer. Mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000 - 40.000 grævlinger i Danmark (1995).
Grævlingen er let at kende med sin karakteristiske sorte stribe over hovedet og kraftige bygning. Grævlingen ligger i hi om vinteren. Når den går ud af hiet om foråret kan grævlingen veje 7-9 kg, og i løbet af sommeren feder den sig op sådan, at den til efteråret kan veje over 13 kg.
Grævlingen måler 60-70 cm og halen måler 15-20 cm.
Grævlingen spiser det meste, men er specialist i regnorme.
Boet er en underjordisk hule, graven, der indeholder et eller flere redekamre, og som har en eller flere indgangshuller. Oftest er graven beliggende på skråninger i løv- og blandingsskove, krat eller levende hegn. I nærheden er der lysninger, marker, overdrev og enge, og det er her, at dyrene finder størstedelen af føden.
Grævlinger er overvejende nataktive. Mens dyrenes aktive periode i sommerhalvåret starter omkring solnedgang og slutter omkring solopgang, så bliver dyrene i vinterhalvåret som regel først aktive et par timer efter solnedgang, og vender tilbage til graven et par timer før solopgang.
Hunnen er kønsmoden i treårsalderen, mens hannen allerede er kønsmoden som etårig. Fra tidspunktet hvor hunnens æg er blevet befrugtet, går der mellem to og otte måneder før æggene sætter sig fast i livmoderen for at udvikles. Det kaldes forlænget drægtighed. Når æggene har sat sig fast, går der ca. to måneder før ungerne fødes. Ungerne fødes normalt i januar-marts i kuld på to-tre unger.
Melandru | Broch Dachs Eurasian Badger | Melo | Tejón Mäyrä Blaireau アナグマ | Das Grevling | Borsuk Taesson
This article is licensed under the GNU Free Documentation License.
It uses material from the
"Grævling".
Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world