article

Evolutionsteorien (eller Udviklingslæren) er en videnskabelig teori, der beskriver organismernes forandring over tid (evolution). Evolutionen er en følge af naturlig selektion (eller: naturlig udvælgelse) i kombination med mutationer, der skaber ny variation.

Evolutionsteori kortfattet


Evolutionsteorien siger at:

  1. efterkommere kan være forskellige fra deres forældre p.g.a. tilfældige forandringer i genomet (mutationer);
  2. disse forandringer er arvelige;
  3. forandringerne kan påvirke chancerne for en efterkommers overlevelse og evne til at reproducere sig selv, således at de bedst egnede vil få mere formeringsdygtigt afkom end de dårligst egnede (naturlig selektion);
  4. eftersom det er omgivelserne, der afgør, hvilke egenskaber, der gør individer til de bedst egnede, vil organismerne på denne måde forandre sig i takt med forandringer i omgivelserne.

Hvis en isoleret gruppe individer på denne måde ændres så meget, at indbyrdes reproduktion ikke længere er mulig med resten af den oprindelige art, er der opstået en ny art (artsdannelse).

Evolution og artsdannelse


For mange er evolution synonym med artsdannelse, fordi evolutionen ses som en proces, der danner nye 'arter'. Med 'arter' menes der her dog som regel nye typer organismer og ikke arter i den biologiske forstand. Den biologiske definition af en art er 'en gruppe organismer, der indbyrdes kan få afkom'. Evolution og artsdannelse er derimod to helt forskellige processer, der dog er tæt tilknyttet hinanden. Artsdannelse er den proces, der skaber nye arter, ved at to populationer af en forfaderart isoleres i tilstrækkelig lang tid, således at evolutionen gør dem så forskellige fra hinanden, at de ikke kan få afkom sammen mere. Denne krydsningsbarrière kan være rent genetisk eller være baseret på, at to arter under naturlige omstændigheder aldrig vil krydses i praksis. Læs mere i artiklerne om artsbegrebene og artsdannelse.

Naturlig selektion


Naturlig selektion eller udvælgelse er den proces, der er med til at forårsage forandringer i de samlede egenskaber hos en gruppe organismer ved at sortere de individer fra, der er mindre egnede til at overleve og få afkom. En særlig variant af naturlig selektion er udvælgelse af en partner af de forskellige individer af en art. Dette hedder 'seksuel selektion' og har i ekstreme tilfælde for eksempel ført til, at påfuglehannen har enorme, imponerende halefjer.

Kritik af evolutionsteorien


Kritikken af evolutionsteorien er primært at finde i religiøse cirkler udenfor den videnskabelige scene. De primære kritikere af evolutionsteorien er de såkaldte kreationister (eng.: creationists), som antager en form for særlig skabelse, enten ved en bogstavelig fortolkning af skabelsesberetningen i 1. Mosebog i Det gamle Testamente eller på anden måde. Et væld af videnskabsfolk, bl.a. forfatteren Richard Dawkins, og andre kritikere af kreationisme afviser dog indsigelserne som uvidenskabelige og baseret på forvanskninger og urealistiske antagelser.

Se også


Biologi

Esblygiad | Evolutionstheorie | Theory of evolution | Evolución | Evoluismo | فرگشت | Théorie de l'évolution | Evoluzione | 進化論 | 진화 생물학 | Evoliucija | Evolutietheorie | Ewolucja | Evolução | Teoria evoluţionistă | evolucija | Evoluutio | Evolution | 进化论

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "Evolutionsteori".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld