Cykel

En cykel er almindeligvis et pedaldrevet køretøj, hvor en let ramme forbinder to eger-opspundne hjul. Der findes dog mange cykeltyper, som ikke holder sig inden for denne beskrivelse - f.eks. handicapcykler der drives af armkræfter, vandcykler uden hjul og ladcykler med tre hjul.

Den der bidrager til en cykels fremdrift kaldes for en cyklist. Selve ordet "cykel" er en forkortet udgave af bicykel, der i 1868 er hentet fra det engelske ord "bicycle", der betyder to-hjul. (Oprindeligt græsk: Cyklus = ring/kreds).

Det er omstridt, hvem der opfandt cyklen, men der er enighed om, at Karl von Drais' sparkecykel fra 1817, udgør et afgørende gennembrud. Denne grundmodel, hvor rytteren sad overskrævs, og sparkede sig frem ved at sætte fødderne på jorden, er siden blevet videreudviklet med bl.a. pedaler, kædetræk, luftringe, friløb og gear.

Siden ca. 1890 har cykeltrafikken haft enorm betydning for bevægelsesfriheden for den brede befolkning. Frem til slutningen af 1950'erne udgjorde cyklen sammen med den offentlige transport den vigtigste del af almindelige menneskers mulighed for at komme omkring. I dag er cyklen især vigtig i de største byer, og i København udgør cykeltrafikken f.eks. 30% af den samlede trafik i centrum.

Historisk udvikling

Ravensburg_Rutenfest_2005_Festzug_Draisine.jpg | Velocipede.jpg Cyklen, som vi kender den i dag, blev ikke opfundet af en person på en bestemt dag. Der var derimod tale om en udvikling, hvor pedaler, kædetræk, diamant-rammen, lufthjul og gear gradvist blev føjet til sparkecyklen, som var den første konstruktion, der tilnærmelsesvis lignede nutidens cykler.

Det er heller ikke helt sikkert, hvem der opfandt sparkecyklen. Der findes angiveligt tegninger af Leonardo da Vinci-eleven Giacomo Caprotti, som forestiller en cykel, men det er omstridt, hvorvidt der er tale om en forfalskning, ligesom det er omstridt, om konstruktionen reelt kunne fungere som en cykel. Andre kilder angiver franskmanden de Sivac som den første - i 1791 - til at opfinde en sparkecykel, men historien er omstridt.

Langt mere pålidelige er beretninger om tyskeren Karl von Drais, der i 1817 opfandt det, der blev døbt "draisinen" og senere "velocipiden". Her var tale om en to-hjulet sparkecykel, hvor rytteren sad overskrævs og sparkede sig frem ved at sætte benene på jorden. Denne cykeltype blev angiveligt produceret i flere tusinde eksemplarer.

Den første cykel med pedaler blev konstrueret af skotten Kirkpatrick MacMillan i 1839. Pedalerne trak via stænger baghjulet, og cyklen havde derfor ingen kæde. Denne type blev plagieret af mange, men slog ikke bredt igennem.

Omkring 1860 satte en franskmand pedaler direkte på forhjulet. For at gøre det muligt at køre hurtigere, blev forhjulet gjort større, og dermed blev den karakteristiske væltepeter-cykel udviklet. Denne cykeltype blev vidt udbredt.

Cyklen med kædetræk til baghjulet blev opfundet i 1879, men blev først udviklet i en populær udgave i 1885. Denne type var langt lettere at komme af og på end væltepeteren, og den blev derfor kendt som "safety-cyklen". Ved at benytte forskellige størrelser af tandhjul var det stadigt muligt at holde en høj hastighed. Det er grundkonstruktionen i denne cykeltype, der stort set svarer til nutidens cykler.

Selv om Danmark længe har været en nation med mange cyklister, er mængden af særlige danske cykelopfindelser releativt lav. De fire mest iøjenfaldende undtagelser er Dursley-Pedersen cyklen, Mollers autocykel, Longjohn ladcyklen og Leitra-kabinecyklen.

Cykeltyper

ladiesframe.jpg Der findes en meget stor variation af cykeltyper. Nogle typer er tilpasset helt bestemte formål, mens andre er variationer over den samme grundcykel. For hverdagscyklernes vedkommende ses ofte, at en let variation i en cykeltype markedsføres under et andet navn.

En af de mest basale forskelle på en række cykeltyper er, at de findes som både herre- og damerammer. Damecyklen adskiller sig fra herremodellerne ved, at ikke at have en overstang eller ved at have en meget lav overstang. Det gør det nemmere at stige af og på cyklen, samt at køre med f.eks. nederdel/kjole. Ulempen er imidlertid, at det giver en mindre stiv ramme.

Hverdagscykler

Clubcyklen, sportscyklen eller citybiken er nogle af de utallige (navne)variationer over den samme hverdagscykel, som benyttes af langt de fleste danskere. I perioder har mange hverdagscykler "lånt" elementer fra racercyklen. I andre perioder har mountainbiken haft indflydelse. Hverdagscyklen har oftest 27" hjul, et ret lige - eller tilbagetrukket styr. Cyklen er tillige udstyret med hverdagsudstyr som bagagebærer, skærme og lås. Gear-variationerne dækker hele spektret med både 3, 5, 7 eller 8 indvendige gear eller 16-27 udvendige gear.

Skovcyklen er en enkelt konstrueret cykel med eet fast gear og meget lidt udstyr.

Bedstemor/bedstefarcyklen er en tung cykel med solidt stel, brede skærme og evt. frakkeskåner. Ofte sort stelfarve.

Hollændercyklen har et solidt stel, lukket kædekasse og ofte indvendigt gear.

Sportscykler

Racercyklen er optimeret til høj hastighed: Stellet og alt udstyr er lavet så let som muligt, dækkene er smalle for at mindske rullemodstanden og styret svunget ned, så rytteren sidder i en foroverbøjet stilling, der giver lav vindmodstand. Cyklen har tætliggende gear, så det er nemt at finde et optimalt tråd. Der er intet ekstra-udstyr (som skærme, etc.).

Banecyklen er en racercykel uden bremser og gear, beregnet til kørsel på bane.

Triathloncyklen er en variant af racercykel, bl.a. med bøjle til armene.

Mountainbike-cyklen (MTB) blev oprindeligt opfundet i USA, hvor den blev brugt til ekstrem-nedkørsel i bakket terræn. Cyklen blev populær i 1980'erne både som livsstilscykel og hos sportsfolk, der benyttede den til konkurrencer i uvejsomt terræn. Denne cykeltype er med sine brede dæk, solide stel, lave gear og gode affjedring også blevet populær hos nogle langturscyklister samt til en del hverdagsbrug.

BMX-cyklen er en cykel med et meget lille stel og relativt små hjul, der ofte benyttes til tricks eller til at køre løb på jord-baner med indbyggede hop, mm.

Motionscyklen er en stationær cykel beregnet til træning.

Transportcykler

Ladcykler har været meget udbredt i tiden før bilen blev populær. Tidligere var cykler med et stort bredt lad og tre hjul populære. Den mest populære transportcykel nu om dage er beregnet til at medbringe børn på et mindre lad foran føreren.

Longjohn-cyklen er en transportcykel, der blev opfundet i 1929 af mekaniker Morten Rasmussen Mortensen. Produktionen af den lange cykel med ladet placeret mellem føreren og forhjulet, blev siden overtaget af cykelfabrikken SCO på Fyn.

Budcyklen var tidligere meget udbredt. Cyklen har et meget solidt stel, relativt små hjul, og et mindre lad som egner sig til f.eks. en større taske foran styret

Rickshaw / cykeltaxien er en trehjulet cykel med plads til typisk to passagerer i et sofa-arrangement bag føreren.

HPV-cykler / Liggecykler

HPV-cykler er en fællesbetegnelse for en lang række alternative cykeltyper. Oftest er der tale om liggecykler, hvor føreren har benene forrest, men begrebet HPV-cykler dækker reelt et langt bredere felt af cykeltyper, f.eks.:

Liggecyklen er en cykeltype, hvor cyklisten sidder mere tilbagelænet. Fordelen ved liggecykler er, at vindmodstanden er langt lavere end på normale cykler.

Kabinecyklen er som regel en liggecykel, der er forsynet med en kåbe for at beskytte mod vind og vejr og for at opnå endnu lavere vindmodstand.

Flyvende cykler eksisterer kun som nogle få prototyper rundt om i verden. Det lykkedes i 1977 at konstruere den første cykel (Gossamer Condor), der kunne flyve alene ved pedalkraft. I 1979 krydsede cykelflyet "Gossamer Albatross" Den Engelske Kanal.

Vandcykler er ofte tunge ponton-cykler, som udlejes ved søer og badestrande. De opnår sjældent en hastighed på mere end nogle få kilometer i timen. I HPV-kredse eksperimenteres der dog med propeldrevne ponton-cykler, som opnår langt højere hastigheder.

Børnecykler Trailercycle.jpg Hovedparten af børnecyklerne er efterligninger af voksencykler, hvor stel og hjul blot er betydeligt mindre. Nogle få cykeltyper er dog særligt konstrueret til børn.

Trehjulet cykel er en lille cykel til børn, der endnu ikke kan balancere på en tohjulet cykle. Findes også med et lille lad.

Chopper-cyklen blev udelukkende produceret af Raleigh-fabrikkerne. Cyklen var udstyret med et meget højt styr, langt sæde og højt ryglæn. Cyklen var populær blandt blandt børn og unge i 1970'erne, men berygtet for risikoen for at tippe bagover.

Halvcyklen er en cykel, der kobles bag på en almindelig cykel. Typisk er der tale om en cykel i børnestørrelse uden forhjul, der kobles på en voksencykel. Halvcyklen har kun et hjul og kan ikke køre af sig selv.

Andre cykeltyper

Touring/tur-cyklen er konstrueret til at medtage bagage, og til at køre længere ture. Cyklen har derfor et stærkt stel, og er som regel udstyret med (lavpunkts-)bagagebærer foran og en kraftig bagagebærer bagtil samt holdere til vandflasker. Turcykler har meget lave gear, så kørsel i bjerge ikke er en hindring. De gængse turcykler havde relativt smalle dæk, men siden Mountainbiken kom frem, har den overtaget rollen som turcykel for mange cyklister.

Tandemcyklen findes historisk set i flere forskellige udgaver. De første tandemcykler havde store hjul som væltepeteren, men fordi der var tre eller fire hjul var stabiliteten langt bedre. Hovedparten af tandemcyklerne er idag konstrueret med to hjul, og med rytterne siddende efter hinanden. Der findes også cykler til tre eller fire personer, men her er der som regel tale om cykler lavet til showbrug.

Dursley-Pedersen-cyklen blev opfundet af danskeren Mikael Pedersen omkring 1897-1899, men produktionen kom til at foregå i den engelske by Dursley. Den komplicerede, men lette og elegante ramme var inspireret af brokonstruktioner og består af en serie trekanter. Cykeltypen fik en kraftig renæssance, da christianitten Jesper Sølling genoptog produktionen i slutningen af 1970'erne.

Moller autocyklen var udstyret med rat i stedet for styr, samt ikke mindst et sæde, der gav en meget tilbagelænet kørestil.

Foldecyklen findes i et utal af varianter, hvor stellet kan skilles eller foldes sammen, så cyklen fx. kan tages med som håndbagage i busser og tog. Særligt blandt sejlende er foldecykler populære.

Mini-cyklen er en cykel med meget små hjul og en lav indstigningshøjde. Den blev oprindeligt konstrueret som en foldecykel, men vandt udbredelse i en variant, der bedst egner sig til korte ture grundet den lave gearing og de tykke hjul.

Handicapcykel: Der findes en række varianter, som tager hensyn til forskellige handicaps. Nogle handicapcykler drives frem ved armkraft, andre har plads til en medhjælper der kan træde cyklen. Generelt er de fleste handicapcykler trehjulede og har en lav indstigningshøjde, som gør det nemmere for gangbesværede at komme på og af cyklen.

Ethjulede cykler kræver stor balanceevne og benyttes ofte i cirkus eller af gøglere til balance-numre. Artister benytter også en variant, som har styring på både for- og baghjul.

Elcyklen er en cykel, hvor føreren kan få assistance af en elmotor. Den danske udstyrsbekendtgørelse sætter meget præcise regler for, hvor stort krafttilskuddet må være på el-cykler.

Cykelteknik

Pedaler og kæder fandtes ikke på de første cykler. Her sad cyklisten overskrævs på cyklen, og sparkede cyklen frem. De første pedaldrevne cykler havde pedalerne monteret direkte på forhjulet. På Safety-cyklerne, der blev den dominerende cykeltype fra ca. 1890 var pedalerne flyttet til kranken og med det tilhørende kædetræk var trækkraften nu flyttet over på baghjulet. Der har igennem tiderne været eksperimenteret med både remtræk og kardantræk som alternativ til cykelkæden, men ingen af opfindelserne har fået en større udbredelse.

Det luftfyldte dæk blev (gen)opfundet af John Boyd Dunlop i 1888, og det gav cyklisterne en langt blødere kørsel.

Affjedring fandtes allerede på nogle af de tidlige Safety Cykler. I dag er det hovedsageligt mountainbikes, der leveres med støddæmpere på et eller begge hjul for at skåne cyklisten for vejens ujævnheder. Nogle cykler har støddæmpere indbygget i selve stellet eller i saddelpinden.

Gearet blev opfundet af franskmanden Paul de Vivie i 1905. De to grundlæggende geartyper er hhv. det indvendige navgear og det udvendige gear. Sidstnævnte er også kendt som derailleur-gearet, hvor kæden skifter mellem klinger i forskellige størrelser.

Cyklen i samfundet

Cyklen var på væltepeterens tid hovedsageligt et redskab for den øvre middelklasse. Men allerede fra begyndelsen af det 19-århundrede blev cyklen populær blandt den bredere befolkning, selv om prisen for en cykel oversteg månedslønnen for en ung pige på landet.

Cyklen gav større bevægelsesfrihed i forhold til offentlige sporvogne, tog og busser, og da bilen ikke var en økonomisk mulighed for ret mange, var cyklen det oplagte middel til både person- og varetransport. Det i en grad, så bybilledet fra 1920 til 1950 fuldstændigt var præget af cykler.

Under 2. verdenskrig (1940 - 1945) var benzinen rationeret, hvilket øgede cyklens betydning som transportmiddel. Cyklen blev det vigtigste transportmiddel, og tillige en vigtig måde at få varer rundt.

Først fra midten af 1950'erne, blev bilen så udbredt, at cyklen kom til at stå i skyggen af biltrafikken. Faktisk styrtdykkede cykeltrafikken lige så hurtigt som bilismen vandt frem.

Det varede helt frem til midten af 1970'erne, hvor oliekrisen og en stærk miljøbevægelse var med til at gøre cyklen populær igen. I den sidste halvdel af halvfjerdserne var der hvert år store cykeldemonstrationer i København, Århus og flere andre byer. Efter årtusindskiftet er et stort antal danskere begyndt at deltage i årlige "Cykel-til-arbejde"-kampagner på deres arbejdsplads.

Cyklen i erhvervssammenhænge

Nogle erhvervsopgaver bliver stadig i stor stil udført på cykel. Det drejer sig især om budkørsel i byområder og om erhverv med mange ærinder i byområder.

Cykelbud var i starten af det tyvende århundrede et erhverv med mange tusinde ansatte, og med firmaer, der havde hele flåder af ladcykler og hurtige telegrafbude. Fra 1988'erne fik erhvervet en genopblomstring, da De Grønne Bude åbnede en ny budcykeltjeneste, som siden spredte sig til Århus og Odense. Siden da har flere andre firmaer også åbnet budtjenester.

Dansk_postcykel.jpg

Postbude benytter i byområder meget ofte cykler til at fragte dagens post rundt. Cyklen gør det nemt at holde tæt på de enkelte opgange, og cyklen er langt billigere i anskaffelse end en bil.

Hjemmehjælpere der dagligt besøger en hel stribe ældre mennesker benytter ofte cykel til at komme fra sted til sted.

Cykeltaxichauffører findes der nogle få af i de større danske byer, hvor de ofte bringer turister rundt imellem forskellige serværdigheder.

Turister har siden 1995 kunne benytte de ca. 2000 københavnske "Bycykler" til at fragte sig rundt inden for søerne. Cyklerne er gratis af benytte og finansieres hovedsageligt af reklamer på siden af cyklerne. Projektet har vagt så stor opmærksomhed, at det i mindre omfang er blevet kopieret i en række andre byer i Europa.

Enkelte firmaer udnytter, at de kan anskaffe firmacykler, som medarbejderne kan benytte, ligesom det også er muligt at få transportfradrag på selvangivelsen, hvis man har langt (mere end 24 km) til/fra arbejde.

Trafikpolitik

Trafikpolitik hører til de emneområder, som mange kan forholde sig til fordi de konkrete løsninger ofte betyder, at en trafikantgruppe må afgive plads, vige eller vente på andre trafikantgrupper. Af samme grund har der gennem tiderne været en konstant debat om (magt)forholdet mellem offentlig transport, cykler og biler.

Blandt de emner der ofte er blevet bragt på bane i forbindelse med cykeltrafik er:

Cykelstier – anses generelt for at være med til at skabe større tryghed for cyklister, og dermed for at kunne øge antallet af cyklister. Visse rapporter har dog peget på, at cykelstier måske øger den oplevede sikkerhed, men i nogle tilfælde giver flere uheld i kryds.

Cykelmedtagning i tog – har været et ønske fra mange cyklister, som ønskede at kombinere cyklens fleksibilitet på korte distancer, med togets hurtige forbindelser på tværs af landet. Over for dette ønske har stået de mere praktiske forhold om plads og rentabilitet i medtageordninger.

Skiltede Cykelruter – har til formål at anvise en enten sikrere, fredeligere eller mere direkte rute for cyklister. Skiltede cykelruter findes både som pendlerruter og som rekreative ruter, og anlægges både på cykelstier i eget tracé, cykelstier eller på biveje og grusveje. Blandt stridspunkterne er, hvor store omveje cyklister er villige til at tage, før en rekreativ cykelrute bliver uinteressant.

Cykelhjelme – er et af de mere kontroversielle emner. En større brug af cykelhjelme vil ifølge undersøgelser resultere i færre hovedskader og færre trafikdræbte. Kritikere har påpeget, at et pres for at bruge cykelhjelm - og især krav om obligatorisk hjelmbrug kan få færre til at cykle. Det kan resultere i at man går glip af den sundhedsgevinst, som cykelmotion giver.

Øvrige emner - Mange andre emner har været diskuteret som mulige måder at fremme cykeltrafikken på. Det drejer sig f.eks. om cykelcentre ved stationer, højklassede pendlerruter i byerne og mulighed for at dreje til højre i lyskryds selv om der er rødt.

Kulturforskelle

På verdensplan er der store forskelle i cyklens popularitet. Cyklen er populær nogle udviklingslande, fordi den gør det muligt for den brede befolkning at dække større distancer og at transportere varer billigt. Men i andre lande er cyklen af kulturelle årsager ikke populær.

De samme kulturforskelle gør sig gældende i Europa og Nordamerika, hvor det ikke er økonomi, men snarere kulturforskelle, der giver udsving i, hvor populær cyklen er. I dag benyttes cyklens i det nordvestlige Europa (Holland, Nordtyskland og Danmark) ofte som et transportmiddel i hverdagen, mens cyklen i det sydlige Europa langt mere er et legetøj for børn, et redskab til korte weekend-ture i parken eller et sportsredskab.

Cyklen i sporten

Allerede de første cykelkonstruktører forsøgte at bevise værdien af deres opfindelse ved at køre lange strækninger. Deciderede væddeløb lod heller ikke vente på sig.

Danmarks første cykelløb (på velocipeder) i Danmark fandt angiveligt sted den 22. april 1869 i København. Der blev siden afholdt cykelløb i Tivoli i 1882, og det første landevejsløb blev afholdt i 1884 ved Århus. Den dedikerede cykelbane "Ordrupbanen" åbnede i 1888 som en 333 meter lang sandbane.

Dansk Bicycle Club blev stiftet i 1881 netop med det formål at fremme "velocipedesporten". Danmarks Cykle Union (DCU) blev stiftet i 1907 og er i dag samlingspunkt for næsten 20.000 cykelryttere, der er organiseret i 274 klubber. DCU arrangerer mesterskaber i discipliner som f.eks. landevejsløb, baneløb og cyklecross. Dansk Mountainbike Klub arrangerer mesterskaber for mountainbikes, mens HPV Club Danmark arrangerer sprint- og landevejs-mesterskaber for liggecykler.

Blandt de mest kendte danske cykelryttere gennem tiderne er Thorvald Ellegaard (6-dobbelt verdensmester i sprint), Palle Lykke, Kay Werner, Evan Klamer og senere Gert Frank (alle vindere af utallige seksdagesløb), Hans-Henrik Ørsted (Flerdobbelt verdensmester i forfølgelsesløb), Henrik Djernis (verdensmester i cyklecross og tredobbelt verdensmester i mountainbike) samt Bjarne Riis (Tour de France-vinder 1996) og Michael Rasmussen (Verdensmester i mountainbike og vinder af den prikkede bjergtrøje i Tour de France).

Der organiseres hvert år mere end 100 cykelmotionsløb i Danmark, som f.eks. Sjælland Rundt. De største internationale cykelløb tiltrækker stor mediedækning, og det tre uger lange Tour de France hører til blandt de arrangementer i verden, som følges af flest sportsinteresserede.

Cyklen i tal

Udvikling i cykeltrafikken

Udviklingen i cykeltrafikken opgøres bl.a. i Vejdirektoratets "Cykel- og knallertindex". Knallerttrafikken udgør en meget lille del, og derfor regnes indexet ofte blot som værende en indikator for cykeltrafikken. Fra år til år sker der store udsving alene på grund af vejret.

1984: 100,0 (udgangsår for indexet)
1985: 99,8
1990: 117,5
1995: 110,9

~ - ~

2000: 100,0
2001: 96,6
2002: 101,6
2003: 99,9
2004: 94,7

Antal kørte kilometer på cykel

Cykeltrafikkens betydning kan både regnes i antallet af kørte ture og i antal kørte kilometer. Regnes der i antal kørte kilomter rangerer cyklen som vigtigere end S-togs-nettet, men lidt mindre vigtig end togtransport.

1993: 3.065.000.000 km
2001: 2.229.000.000 km
2002: 2.344.000.000 km

Til sammenligning tal for andre trafikformer (2002):

Biler: 59.884.000.000 km
Tog: 4.622.000.000 km
S-tog/metro: 1.132.000.000 km
Fly: 304.000.000 km

Transportmiddel til arbejde for h.h.v. mænd / kvinder)(2004)

Bilen: (62% / 46%)
Cyklen: (17% / 36%)
Off. transport: (9% / 12%)
Til fods: (7% / 5%)

Antal dræbte cyklister

Går man tilbage til sen-tresserne, blev der dræbt tre gange flere cyklister i trafikken end i dag. Der er flere årsager til faldet, men den væsentligste er sandsynligvis indførelsen af lavere hastighedsgrænser. I 1980'erne lå antallet af dræbte cyklister konstant lige omkring 100. Det tal er dalet betydeligt senere.

1969: 166

~ - ~

1985: --
1990: 126
1995: 77

~ - ~

2000: 58
2001: 56
2002: 52
2003: 47
2004: 53

Antal cykeltyverier

Antallet af cykeltyverier har i perioder ligget omkring eller over 100.000 om året. Rekorden blev sat i 1994, hvor 125.407 cykler blev meldt stjålet. Antallet faldt dog kraftigt da forsikringsbranchen skærpede kravene til, hvilke cykellåse, der kunne godkendes.

1985: 75.666
1990: 94.798
1995: 112.966

~ - ~

2000: 71.766
2001: 64.796
2002: 68.817
2003: 69.603

Antal solgte cykler pr. år (cirkatal)

2003: 450.000

Lovgivning

Der findes forskellige love og bekendtgørelser, som regulerer forhold for trafikanter generelt. Udstyrsbekendtgørelsen regulerer udelukkende forhold for cykler.

Færdselsloven vedrører alle trafikanter. Kapitel 7 vedrører cyklister særskilt.
Bekendtgørelse om vejafmærkning regulerer skiltning for alle trafikanter - herunder cyklister.
Vejledning om bødetakster i politisager regulerer størrelsen på bøder generelt - herunder for cyklisters færdselsforseelser og for fx. brugstyveri af cykler.
Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr (udstyrsbekendtgørelsen) regulerer specifikt, hvordan cykler må indrettes og benyttes.

Udstyrsbekendtgørelsens vigtigste regler er:

Antal personer

En cykle må maksimalt benyttes af tre personer, samt to børn under otte år.
Der må være op til to børn i en anhænger.
Medbringer man passagerer (f.eks. børn) på cyklen, skal føreren være fyldt 15 år.

Antal hjul og dimensioner

En cykel må maksimalt have fire hjul. Anhængere må maksimalt have to hjul.
Cykler må ikke være bredere end 1,0 meter. Styret dog højest 70 cm. Cykler med mere end to hjul, må dog være 1,25 m.
Cykler må - inkl. anhænger - ikke være længere end 3,5 meter.
Cykler må være forsynet med anhænger eller sidevogn.

Sikkerhedsudstyr

En cykel skal have to uafhængige bremser, der virker på hhv. for- og baghjul. Ladcykler skal derudover have en parkeringsbremse.
En cykel skal i lygtetændingstiden være forsynet med for- og baglygter, der kan ses på mindst 300 meters afstand. Lygterne skal være synlige fra siden. Blinkende lygter er tilladt.
En cykel skal være forsynet med en klokke. Horn, mm. må ikke benyttes.
En cykel skal være forsynet med en hvid refleks fortil, en rød refleks bagtil, to gule, bevægelige reflekser, der er synlige bagfra, og mindst en refleks, der er synlig fra siden, eller med hvidt reflekterende dæk. Det er tilladt at montere flere reflekser.
Der er yderligere sikkerhedskrav til lygter og reflekser på brede cykler, ladcykler og anhængere.
Børn der medbringes på en cykel eller i en anhænger skal være fastspændt, og der skal være afskærmet mod hjulegerne.

Der findes derudover detaljerede regler for:

Antal, kvalitetsmærkning og placering af reflekser.
Cykellygters lysstyrke.
Forhandling af lygter reflekser.
El-cyklers ydelse og indretning.
Undtagelser vedr. cykelløb.
Undtagelser for ældre cykler.

Organisationer

Interesseorganisationer

Forhandler- og producentorganisationer

Københavns Cykelhandlerforening
Cykelhandlernes Centralforening
Coliped - Foreningen af europæiske cykelproducenter (Comité de Liaison des Fabricants de Pièces et Equipements de Deux-roues des pays de la C.E.)

Sportsorganisationer

Offentlige myndigheder

Kilder / Litteratur

Cykelhistorie

Wikipedia: en:History of the bicycle
På cykel i 100 år - Dansk Cyklist Forbund 1905-2005.
Wodschow, Finn. Frem paa det rullende hjul, Forlag: Nationalmuseet, 1983.
Fabre, Maurice: Hjulets kavalkade, dansk udgave 1963

Cykelteknik

Sidwells, Chris. Cykelbogen, Forlag: Atelier, 2004
Døygaard, Heino. Politikens store cykelbog, Forlag: Politiken, 2002.
Ballentine, Richard. Politikens bog om cykelreparation og vedligeholdelse, Forlag: Politiken, 1994.

Cykelsport

Roberts, Oliver. Cykeltræning, Forlag: Aschehoug, 2004.
Mountain bike, Forlag: Atelier, 2001

Cykeljura

Retsinfo: Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr
Retsinfo: Færdselsloven (Kapitel 7 vedrører specielt cykler
Retsinfo: Vejledning om bødetakster i politisager
Retsinfo: Bekendtgørelse om vejafmærkning
På cykel - håndbog for cyklister, Forlag: Dansk Cyklist Forbund / Trafikministeriet, 2002.

Tal om trafik

Det Kriminalpræventive Råd: Så mange cykler stjæles der
Vejdirektoratet: Cykel- og knallerttrafikindeks
Danmarks Statistik: Familiernes miljøvaner

Se også

Køretøjer

Gourt Home::Gourt :: Cykel

Historisk udvikling

Cykeltyper

Cykelteknik

Cyklen i samfundet

Cyklen i sporten

Cyklen i tal

Lovgivning

Organisationer

Kilder / Litteratur

Se også