Adrenalin er et hormon i det sympatiske nervesystem og er prototypen på et (sympatomimetikum). Dets kemiske sammensætning er C₉H₁₃NO₃. Adrenalin kaldes populært for kamphormonet. Stoffets virkninger blev første gang demonstreret i 1895. Adrenalin virker principielt (1) på glat muskulatur i blodkar i muskler og hud, luftveje og tarmen. (2) På hjertets frekvens og sammentrækning. (3) På stofskiftet med frigørelse af glukose fra glykogen og fedtsyrer fra fedtvæv. (4) På andre hormoner som insulin og renin og på hypofysen. (5) På centralnervesystemet med stimulation af åndedrættet og årvågenhed samt nedsættelse af appetitten. (6) Modulerende på neurotransmittere. Adrenalin produceres i binyremarven. Kaldes også epinephrin.

• Principielle virkninger
  • alfa-stimulation
  • beta-1-stimulation
  • beta-2-stimulation

• Metaboliske virkninger
  • Glykogenolyse
  • Lipolyse
  • Øger stofskiftet
  • Øger iltforbruget

• Anvendelse som lægemiddel (inotropi, chronotropi)
  • Ved hjertestop
  • Ved anafylaktisk chok
  • Ved choktilstande i øvrigt
  • Ved pseudocroup

• Symptomer ved indgift
  • Øget puls og blodtryk
  • Øget blodsukker
  • Øget vejrtrækning
  • Sved
  • Gåsehud
  • Udvidelse af pupillerne
  • Afslapning af blære og tarm

Se også

• Adrenergikum
• Agonist
• Antagonist
• Dopamin
• Katekolamin
• Noradrenalin
• Sympatomimetikum

Fysiologi

أدرينالين | Адреналин | Adrenalin | Epinephrine | Adrenalino | Adrenalina | Adrenaliini | Adrénaline | אדרנלין | Epinefrin | Adrenalino | Adrenalina | アドレナリン | Adrenalinas | Adrenaline | Adrenalin | Adrenalina | Adrenalina | Адреналин | Epinefrín | Adrenalin | Адреналин | Adrenalin | Adrenalin | Адреналін | 肾上腺素