Undervisningsdifferentiering betyder at enkelte elever eller elevgrupper undervises efter deres standpunkt.

Princippet kan efterleves ved, at man adskiller eleverne i større grupper ved hjælp af relevante tests. På den måde kan klassekvotienter og forholdet mellem antallet af elever og lærere opretholdes, mens der undervises differentieret, og dog efter standard-læseplaner.

Differentiering kan også praktiseres i elevernes normale miljø og ud fra den enkelte elevs individuelle evner og muligheder. Det er normalt denne variant, der refereres til, når der tales om undervisningsdifferentiering, men den benyttes sjældent i praksis, da den stiller store krav til faglig og psykologisk indsigt, samt forberedelse, fra underviserens side.

Ideen med undervisningsdifferentiering kan føres tilbage til Marcus Fabius Quintilian (30 - o. 94 e.kr.). Han løste selv problemet med forholdet mellem antallet af elever og lærere ved at anvende indbyrdes undervisning.

Se også

• Undervisning
• Undervisningsform
• Skole
• Undervisningsmetode
• Undervisningslære
• Undervisningsfærdighed

Pædagogik