Tyttebær

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en stedsegrøn dværgbusk med dels underjordiske, krybende og dels overjordiske, oprette skud. Vækstformen er pudeagtig eller tæppedannende. Barken er først lysegrøn og glat, men senere bliver den brun og stribet. Knopperne er spredte og lysegrønne. Bladene er omvendt ægformede og helrandede med lidt indrullet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat og lysegrøn. I vinterperioden tones de ældste blade rødligt. Blomsterne sidder ved Midsommer i små, overhængende klaser ved skudspidserne. De er klokkeformede og hvide eller rosa. Frugterne er koralrøde bær. Frøene modner godt og spirer villigt på rå og mager, sur jord.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består dels af vandrette udløbere med lodrette, bladbærende skud, og dels af lange, tynde rødder med mange fine siderødder. Planten er afhængig af samliv med én eller flere svampearter (mycorrhiza). Bærrene indeholder så meget benzoesyre, at de kan holde sig friske langt hen på vinteren.

Størrelse

0,15 × 0,50 m (1 × 3 cm/år), heri ikke medregnet udløberne.

Hjemsted

Tyttebær gror i heder og skovlysninger på de mest solbeskinnede og tørre steder. Her kan de dække bunden helt. Planten har været kendt i tusindvis af år, men dyrkes sjældent. Da man i sin tid åbnede Egtvedpigens grav (fra bronzealderen) fandt man rester af tyttebærvin i graven.

Anvendelse

Busken er meget anvendelig overalt, hvor man ønsker jorden dækket med et stedsegrønt, blomstrende og bærbærende dække. På tørre, sure jorde er der ikke mange andre planter, der kan dække jorden så effektivt.

Frugterne af denne dværgbusk kaldes tyttebær. Bærrene er små (5-10 millimeter) og skinnende røde. Smagen er lidt bitter, og bærrene egner sig bedst til syltning, hvilket de er fremragende til. Det høje indhold af benzoesyre gør bærrene meget holdbare.

Underarter

Arktisk Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea ssp. minus) er en underart af Tyttebær, der er vildtvoksende i det arktiske Nordamerika og på Grønland. Det er en indtil 15 cm høj busk med syrlige, røde, spiselige bær. Den kan dyrkes i surbundsjord på et ikke for vådt plantested. Underarten er fuldt hårdfør i normale danske vintre.

Kilde

Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Buske | Hvide blomster

Gourt Home::Gourt :: Tyttebær

Kilde