Tungmetallerne er en gruppe af grundstoffer som står mellem kobber og kviksølv i det periodiske system, og som har atomvægte mellem 63,546 og 200,590 og en massefylde over 4,0. De levende organismer har brug for små mængder af visse tungmetaller (som f.eks. kobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn, vanadium, strontium og zink, men de samme stoffer er skadelige for organismerne, når de optræder i for store mængder. Andre tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium har – så vidt man ved - ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i pattedyrs krop vil efterhånden skabe alvorlig sygdom.

I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere, og tungmetalforgiftning kan omfatte alt fra indtagelse af overdrevne mængder af mangan, aluminium eller beryllium til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens svovlholdige enzymer, som derved bliver sat ud af spillet, sådan at de mangler i stofskiftet.

Det er en uheldig egenskab ved de forskellige blyilter, som bruges i malinger, at de smager sødt. I Romerriget valgte man at søde visse vine ved at tilsætte dem blyilte, og sammen med brugen af blytallerkener og blyforinger i akvædukterne skabte det udbredt blyforgiftning i storbyernes befolkninger. Problemet og dets årsag var kendt, men der var ikke midler til at bruge det næsten ugiftige tin i de mængder der var behov for.

Kemi | Økologi | Sygdomme

Schwermetall | Heavy metals | Pezmetalo | Metal pesado | Raskasmetalli | Métal lourd | 重金属 | 중금속 | Sunkusis metalas | Zwaar metaal | Tungmetall | Metale ciężkie | Metais pesados | Tungmetall | 重金属