article

Skydesport eller Skydning har historisk set meget gamle rødder, i både civil og militær sammenhæng.

Skydesport var med fra starten af de moderne olympiske lege i 1896, hvor Danmark i øvrigt vandt 3 medaljer i skydning. Dog var sporten ikke med på programmet ved sommer-OL i 1904 og i 1924. Skiskydning har været en fast disciplin ved vinter-OL siden 1960.

Sporten er opdelt i en række discipliner efter våbentype og afstand.

Regler


Skydekonkurrencerne følger alle et format, hvor der er en stor indledende runde med flere serier af mange skud og en finalerunde med få skud. Således skydes der i de indledende runder op til 160 skud af hver deltager. Typisk går de otte bedste videre til en finalerunde, hvor der typisk skydes ti skud.

Geværet eller pistolen må ikke hvile på noget fast, men skal holdes af udøveren, når der skydes.

Det er ikke tilladt at benytte sigte med forstørrelse, undtagen når der med luftriffel skydes mod bevægeligt mål.

Udstyr


Udover våbnet bærer skytterne en valgfri uniform. I skeet skal der dog på jakken være angivet en linje, der markerer hoftelinjen, så dommerne kan se, om geværet er under denne i udgangspositionen.

Ellers benyttes tøj der beskytter, når der eksempelvis skal skydes fra knælende position.

Mange skytter benytter en form for skyklapper så øjet kan holdes åbent længe og ikke bliver generet af vind, der blæser ind på øjet. Derudover forhindrer de også skytten i at blive distraheret hvis noget bevæger sig i kanten af deres synsfelt.

Olympiske skydediscipliner


  • 50 m riffel (cal .22"), 3x40 skud, 3 positioner for mænd
  • 50 m riffel (cal .22"), 60 skud, liggende for mænd
  • 50 m riffel (cal .22"), 3x20 skud, 3 positioner for kvinder
  • 10 m luftriffel(cal .177"), 60 skud, stående for mænd
  • 10 m luftriffel (cal .177"), 40 skud, stående for kvinder
  • 50 m pistol (cal .22"), 60 skud, stående for mænd
  • 25 m pistol (cal .22"), 2*30 skud, stående for mænd
  • 25 m pistol (cal .22"), 2*30 skud, stående for kvinder
  • 10 m luftpistol (cal .177"), 60 skud, stående for mænd
  • 10 m luftpistol (cal .177"), 40 skud, stående for kvinder
  • Trap (langdistance), haglgevær, 125 skud, stående for mænd
  • Trap (langdistance), haglgevær, 75 skud, stående for kvinder
  • Skeet (kortdistance) haglgevær, 125 skud, stående for mænd
  • Skeet (kortdistance) haglgevær, 75 skud, stående for kvinder
  • Double trap (mellemdistance) haglgevær, 3*50 skud, stående for mænd og kvinder

Kendte danske skytter


Se også


Eksterne henvisninger


Sport

Спортна стрелба | Sportschießen | Shooting sports | Laskesport | Tir sportif | Schietsport | Tiro Esportivo

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "Skydesport".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld