Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en lavtvoksende vildstaude med tæppedannende vækst. De grundstillede blade er 2-3 dobbelt fjersnitdelte og uligefinnede. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade. Blomstringen sker i juni-august, hvor de små, hvide blomster ses samlede i skærme, der atter danner større, endestillede skærme på særlige stængler. Frøene modner godt og spirer (for) villigt.

Ikke-synlige træk

Rodnettet beståe af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede jordstængler. Jordstænglerne bærer desuden både grundstillede blade og bladbærende blomsterstængler. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel mod gigt, især podagra - deraf navnet "podagraria".

Størrelse

0,5 x 2 m (50 x 20 cm/år).

Hjemsted

Planten er naturaliseret her i landet. Den stammer fra skovbunden i Central- og Østeuropæiske løvskove, hvor den danner plantesamfund på muldbund sammen med f.eks. Almindelig Majblomst, Angelik, Fruebær, Skov-Padderok og Vår-Fladbælg.

Ukrudt

De lange, forgrenede jordstængler, som bevarer overlevelsesevnen selv i bittesmå stykker gør Skvalderkål til et frygtet ukrudt. Dertil kommer, at planten er svær at bekæmpe ved skygning fra andre planter på grund af dens skovbundsniche.

Anvendelse

Mindre kendt er, at planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater.

Stauder | Nytteplanter | Ukrudtsplanter

Bršlice kozí noha | Giersch | Ground-elder | Égopode podagraire | Garšva | Zevenblad | Kirskål | Яглиця звичайна