Skudår

Skudår er år med 366 dage i den almindelige gregorianske kalender mod normalt 365 dage. Februar har i så fald 29 dage mod normalt 28, idet der er skuddag 24. februar.

Et år er et skudår hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var.

I gennemsnit vil der dermed være 365,2425 dage pr. år.

Formål

Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.

Med et skudår hvert fjerde år passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet, og så alligevel have et skudår hvert 400. år, er indført for at få det til at passe endnu bedre.

Beregning

Det er klodens rotation, der historisk har fastsat vores tid. Men da omdrejningshastigheden ikke er konstant, harmonerer den såkaldte koordinerede universaltid ikke altid med den præcise atomtid, som bruges i dag. Derfor har IERS (International Earth Rotation Service) siden 1972 i alt 22 gange indsat et ekstra sekund for at afstemme tid og jordrotation. Sidste gang var 1. januar 2006.

Et skudsekund kan ikke udregnes på forhånd, så det afhænger af astronomiske observationer af jordens rotation, om der er behov for et skudsekund.

Kalendere | Tidsenheder

Gourt Home::Gourt :: Skudår

Formål

Beregning