SWOT-analysen er en særdeles udbredt metode indenfor strategiudvikling i både private og offentlige organisationer. SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats – oversat til dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden skaber igennem en simpel proces struktur i, og overblik over, en given organisations styrke- og konkurrencesituation gennem fokus på de fire ovenstående kategorier, nærmere specificeret: Organisationens interne styrker og svagheder, samt organisationens eksterne muligheder og trusler. Således sættes organisationens aktuelle interne ressourcer i relation til dens position i det omgivende miljø. Dette giver et godt oversigtsbillede over organisationens aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder 29/10-2004.
Omfanget af en SWOT-analyse kan variere kraftigt. Det er således muligt at skalere metoden op eller ned alt efter anvendelse: Metoden kan anvendes som hjælpeværktøj i mindre problemstillinger, såvel som til omfangsrige analyser og strategiudviklingsprocesser i store internationale virksomheder [Vidal & Sørensen, Strategi og planlægning som læreproces, 1999].
Som beskrevet ovenfor er processen i SWOT-analysen forholdsvis enkel. Det indledende trin består i at identificere betydende faktorer for organisationen i hver af SWOT-analysens fire kategorier. Der er i litteraturen ikke angivet nogen entydig fremgangsmåde til identifikation af disse faktorer. Brainstorming er en oplagt mulighed, men der kan også anvendes data fra organisationens daglige drift, dette kunne fx være data fra organisationens driftsregnskaber. Efter identifikation af de betydende faktorer, kan der eventuelt foretages en vurdering af de enkelte faktorers tyngde, således at mere betydningsfulde faktorer kan gives større opmærksomhed i den videre proces.
Når det er vurderet, at der for hver af begreberne styrker, svagheder, muligheder og trusler er identificeret et udtømmende antal faktorer, og der eventuelt er foretaget en vurdering af de enkelte faktorers tyngde/betydning, fortsættes til næste trin i SWOT-analysen. Opstilling af faktorerne i en SWOT-matrix. Figuren angiver strukturen i SWOT-matricen, eksemplificeret ved en SWOT-analyse foretaget på en dansk maskinstation 26/1-2005. SWOT-matricen er et redskab til udvikling af strategier gennem inddragelse af de faktorer, som er blevet identificeret i SWOT-analysens indledende trin. Dette foregår ved at kombinere de identificerede faktorer, og udvikle strategier, der maksimerer indflydelsen fra virksomhedens styrker og muligheder, og minimerer indflydelsen fra virksomhedens svagheder og trusler. I eksemplet i figuren er muligheden miljøinteresser kombineret med styrkerne tæt kundekontakt, lokalkendskab og godt omdømme, og har skabt den mulige strategi kommunikere miljøbevidsthed. Således maksimeres såvel styrker som muligheder. Ligeledes er truslen konkurrence kombineret med de samme styrker som nævnt ovenfor, og har skabt den mulige strategi profilering af produkter ved specialisering. I dette eksempel er truslen minimeret ved maksimering af styrkerne.
swot.png
Når der gennem anvendelse af SWOT-matricen er identificeret et tilfredsstillende antal strategiske muligheder, skal der udvikles en strategi herudfra. Da det ikke er altid, at alle de identificerede strategiske muligheder er forenelige, består denne fase primært af udvælgelse blandt de strategiske muligheder. SWOT-analysen angiver dog ingen værktøjer til denne udvælgelse.

ledelse

SWOT-Analyse | Ανάλυση SWOT | SWOT analysis | Análisis DAFO | SWOT-analyysi | SWOT | SWOT-analyse | Analiza SWOT | Analiză SWOT | SWOT анализ | Swot | Аналіз SWOT | SWOT分析