Rum kommer af indoeuropæisk *ru- = "åbne" -> germansk *ru-ma- = "åbne" -> oldnordisk rumr = "rummelig" (adjektiv) -> "rum" (substantiv). Ordet var altså først en beskrivelse, som sagde at noget var åbent. Senere blev det brugt til at betegne selve "det", som åbenheden var i, altså rummet. Rum antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. Tillægsordet spatial betyder 'rumlig' eller 'vedrørende rum'.
Astronomi
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af
Universet fraregnet
stjerner og
planet med den tætte del af deres
atmosfære. Ofte betegner man det blot som
rummet, specielt i forbindelse med
rumfart.
En ældre, lidt mere præcis betegnelse er
det ydre rum (om rummet uden for
Jorden og dens atmosfære).
Filosofi
Immanuel Kant betragtede tid og rum som
a priori anskuelsesformer. Vi kan ikke erkende tingene-i-sig-selv, men kun tingene som de fremtræder for os. Fænomenerne, der erkendes, fremtræder fysisk i rum og tid, men de to er ikke selv noget fysisk.
De er a priori anskuelsesformer, dvs. at de går forud for enhver empirisk erkendelse, fordi de blot udgør formen for vor perception. En anden måde at sige det på er, at de er transcendentale kategorier, dvs. erkendelsesbetingelser, det vil sige de er nødvendige for erkendelse overhovedet, men de kan ikke selv erkendes (Men vi taler om dem, så vor erkendelse af dem må være i en gråzone).
Fysik
I
klassisk mekanik betegner
rum det tre-dimensionale
Euklidiske rum, hvor objekter kan lokaliseres med tre
koordinater, sædvanligvis betegnet med (
x,
y,
z). I den
generelle relativitetsteori er
rum ikke noget i sig selv, men en del af den fir-dimensionelle
rumtid.
Matematik
I elementær
geometri er
rummet også det sædvanlige tredimensionale
euklidiske rum. Men også andre geometrisk objekter kaldes
rum, og mere abstrakt taler man om eksempelvis
vektorrum og
topologiske rum. Flere specialtilfælde af de sidstnævnte har særlige navne, for eksempel
Hilbertrum.
Se også
Fysik | Metafysik | Klassisk mekanik
Raum | Space | Spaco | Espacio | فضا | Avaruus | Espace | Spatio | Spaco | Spazio | 空間 | 공간 | Ruimte | Przestrzeń | Пространство | Space | Rum | 空间