Romertal

Romertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne (se kilde 1), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.

Baggrund

Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal.

I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.

Regler for romertal

Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:

I=1

V=5

X=10

L=50

C=100 (Centum)

D=500

M=1000 (Mille)

Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000

De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er:

MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og

MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998

Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel:

S=7

O=11

F=40

R=80

Y=150

H=200

K=250

G=400

Q=500

N=900

Z=2000

P=400 eller 4000

Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.

Der skal nu flere regler til for at afgrænse hvad der er 'pæne romertal'. Fx er ICICICIC ikke 396 men forbudt. Konstruktioner som IIX er set i romerske skrifter som 8, men er en diskutabel form.

Romertal fra 1 til 109

Taschenuhr_mit_Sprungdeckel.jpg Bemærk at nul ikke findes:

	I	II	III	IV	V	VI	VII	VIII	IX
X	XI	XII	XIII	XIV	XV	XVI	XVII	XVIII	XIX
XX	XXI	XXII	XXIII	XXIV	XXV	XXVI	XXVII	XXVIII	XXIX
XXX	XXXI	XXXII	XXXIII	XXXIV	XXXV	XXXVI	XXXVII	XXXVIII	XXXIX
XL	XLI	XLII	XLIII	XLIV	VL	XLVI	XLVII	XLVIII	IL
L	LI	LII	LIII	LIV	LV	LVI	LVII	LVIII	LIX
LX	LXI	LXII	LXIII	LXIV	LXV	LXVI	LXVII	LXVIII	LXIX
LXX	LXXI	LXXII	LXXIII	LXXIV	LXXV	LXXVI	LXXVII	LXXVIII	LXXIX
LXXX	LXXXI	LXXXII	LXXXIII	LXXXIV	LXXXV	LXXXVI	LXXXVII	LXXXVIII	LXXXIX
XC	XCI	XCII	XCIII	XCIV	VC	XCVI	XCVII	XCVIII	IC
C	CI	CII	CIII	CIV	CV	CVI	CVII	CVIII	CIX

Kuriosum

Når romertal anvendes på ure, skrives 4 normalt som IIII, ikke som ovenfor IV.

Eksterne henvisninger

Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
http://www.saack.dk/romertal.shtml Nederst på denne side er der en lommeregner, der kan konvertere romertal til arabertal, og omvendt.

Antikken

Gourt Home::Gourt :: Romertal

Baggrund

Regler for romertal

Romertal fra 1 til 109

Kuriosum

Eksterne henvisninger