Romerske provinser

En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget. Den italienske halvø blev ikke regeret som en provins.

En provins blev normalt styret af politikere af senatorrang, det var normalt en tidligere konsul eller praetor. En undtagelse var den vigtige provins Ægypten, som fra kejser Augustus' tid var kejserens personlige ejendom, og derfor blev styret af en guvernør af ridderstanden. Denne provins var så vigtig for kornforsyningen til Rom at kejseren der havde behov for en person som var lettere at kontrollere.

Under den romerske republik blev guvernører udnævnt for et år ad gangen, og udnævnelsen skete ved lodtrækning eller direkte tildeling blandt dem som havde en status, som gjorde dem værdige til et sådant embede. De provinser som var vanskelige at kontrollere, på grund af invasioner fra nabostammer eller indre oprør, blev ofte tildelt konsuler, som havde militær erfaring. De fleste legioner blev placeret i de provinser, hvor risikoen for uro eller krig var. I kejsertiden var det kejseren selv som udpegede guvernører, og det blev mere almindeligt at udnævne dem for flere år ad gangen.

Den første provins var Sicilia, som blev erobret under den første puniske krig 264–241 f.Kr. og oprettet som provins i år 241 f.v.t..

Provinsernes antal og størrelse varierede over tid. Store provinser, som Pannonia og Moesia, blev med tiden delt op for at undgå at guvernørerne fik for megen magt. Andre gange kunne små provinser blive lagt sammen.

Romerske provinser i år 117

Se også

Romerriget

Eksterne link

Roman provinces

Romerriget

Gourt Home::Gourt :: Romerske provinser

Romerske provinser i år 117

Se også

Eksterne link