Rom-traktaten, traktaten om Det europæiske fællesskab, blev indgået 25. marts 1957 mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vesttyskland, med ikrafttrædelse 1. januar 1958.

Traktaten lå til grund for Det europæiske økonomiske fællesskab ("økonomiske" indgik oprindelig i navnet, der senere blev ændret til Det europæiske Fællesskab) og Det europæiske atomenergifællesskab (EURATOM).

Initiativtagere var ledende personer i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som ønskede en omfattende integrering af medlemslandenes økonomier (fællesmarkedet).

Rom-traktaten er senere tiltrådt af alle lande som har sluttet sig til EF og Den europæiske union (EU). Traktaten fastslår de grundlæggende principer inden for EU, blandt andet princippet om de fire friheder, og giver hjemmel for EU's organer.

Rom-traktaten er blevet ændret flere gange.

EU | Internationale aftaler

Tractats de Roma | Římské smlouvy | Vertrag zur Gründung der Europäischen Gemeinschaft | Treaty of Rome | Tratados de Roma | Rooman sopimus | Traité instituant la Communauté européenne | Tratado de Roma | Rimski ugovori | Római szerződés | Trattati di Roma | ローマ条約 | Romos sutartis | Verdrag van Rome | Roma-traktaten | Traktaty rzymskie | Tratado de Roma | Tratatul de la Roma | Rímske zmluvy | Romfördraget