Ridning

Baltic Cup Shannon Mejnert Sandy2.jpg Ridning er en sportsgren, hvor en rytter bruger sine evner til få en hest til at udføre forskellige øvelser.

De mest almindelige discipliner er:

Springning
Dressur
Military
Distance
Voltigering
Reining
Kørsel

Derudover findes der også konkurrencer på ponyer og islænder-heste, samt konkurrencer for handicappede ryttere.

Military

Military er en stævneform, der afvikles på 2-3 dage. Til et militarystævne er der 3 forskellige "Prøver": Dressur, spring og udholdenhedsprøve. Rækkefølgen af prøverne kommer an på, hvor mange dage stævnet strækker sig over.

1 dag: dressur, spring og udholdenheds ridt.
2 dage: dressur og enten spring eller udholdenhedsridt første dag og på 2.-dagen udholdenhedsridt eller spring.
3 dage: dressur førte dag. den næste dag spring. Den 3. dag udholdenhedsridt. Det kan være omvendt med udholdenhedsridt først og spring senere.

Udholdenhedsridtet er det, de fleste forbinder med military. I udholdenhedsridt er der 4 måder at ride på:

A, landevejsridt. En distance som rides i trav og kort galop, 220 m/min.
B, Steeplechase. Galop I meget højt tempo (600 m/min) over forhindringer
C, Landevejsridt 220 m/min næsten det samme som A.
D, Terrænbane med naturlige og faste forhindringer.

I de fleste stævner er det kun D der bliver redet.

der tælles strafpoint fra dressuren og fejl fra terrænridningen og spring. Strafpoint og fejl lægges sammen, og den der har mindst strafpoint vinder konkurrencen.

Udstyr

Rytteren har ridehjelm og ridevest (en vest der beskytter overkroppen mod hårde stød). Hesten har normalt udstyr på til spring og dressur. Til millitary har hesten gamacher, og klokker der beskytter hestens ben og hove. Man kan herudover bruge såkaldte mordax til at montere på hesteskoene, så hesten bedre kan stå fast i terrænet.

I dressuren gælder de samme regler som til normale dressurstævner, og hver rytters program må højst vare 5 minutter. I spring rider ponyrytterne en bane med 10 forhindringer der max er 80 cm. Høje. Man rider også efter metode A, som har en fastsat tid, og man får minus point, hvis man overskrider tiden. Man får også fejl, hvis hesten refuserer eller river ned.

Forhindringerne på terrænbanen er markeret med røde og hvide flag ligesom til springstævner, (rød er til højre hvid til venstre) så man kan se, hvad vej man skal på springet. Forhindringerne er faste, det vil sige at de ikke falder ned ligesom bommene på en springbane. Det kan være farligt, da hest og rytter kan sidde fast i springet og styrte. Hvis der er flere forskellige klasser får hver klasse deres egen farve, som også er markeret på forhindringen. På terrænbanen startes der med 3 minutters mellemrum og man bliver enten startet inde i en boks, eller man kan ride rundt, indtil der bliver giver signal, og så må man starte. Hesten må højst refusere to gange på samme spring og må højst refusere på 4 spring ialt. Første refusering på en forhindring giver 20 fejlpoint, anden refusering 40 fejlpoint, og ved 3. refusering bliver ekvipagen diskvalificeret. Dette sker også hvis der refuseres på mere end fire forskellige forhindringer. Hvis rytteren falder af hesten, giver det 65 fejlpoint og hvis både hest og rytter styrter, bliver de diskvalificeret.

Dressur

I dressur kræves fuld koncentration fra både hest og rytter. Hesten skal adlyde de signaler, rytteren giver hesten, om hvad den skal lave, og rytterens signaler til hesten skal være meget præcise og næsten helt usynlige. Rytten skal have mørk jakke, hvide ridebukser, hvid skjorte med plastron, høj hat og sorte lange ridestøvler. Hesten har en dressursadel, et bridonbid ( løfter hestens hoved) og et stangbid (sænker hestens næse) stangbiddet og bridonbiddet har hver sin tøjle så rytteren har to tøjler at holde øje med.

Rytteren får dressurprogrammet noget tid før stævnet, i modsætning til springning hvor rytteren først ser banen lige inden hun skal ride. Der findes to forskellige slags baner som dressurkonkurrencer udføres på:

Bane A er 20 meter bredt og 60 meter langt.
Bane B er 20 meter bredt og 40 meter langt.

På en dressurbane er der bogstaver, der hjælper rytteren med at vide, hvor hun skal lave de forskellige øvelser. På banen er bogstaverne A, B, C, E, F, H, K, M, P, R, S, og V, markeret på barrieren, der er også bogstaver inde på selve banen: G, I, X, L og D, som normalt er lagt ned i grusbanen. markeringerne hjælper til at lokalisere hvor de forskellige øvelser skal udføres. Normalt til store stævner er der 5 dommere: en hoveddommer og 4 andre. Hoveddommeren sidder ved C i den ene ende af banen, mens de andre 4 dommere sidder ved M, H, B, og E. Hver dommer giver point på en skala fra 1-10 for hver øvelse. Udover at dommerne giver point for hver øvelse giver de også point for hvor godt hesten adlyder rytteren og programmets sammensætning.

Der er forskellige dressurklasser man kan deltage i og de har forskellige sværhedsgrader. De mest normale er:

LC1-2-3 på A og B bane
LB1-2-3 på A og B bane
LA1-2-3-4-5-6 på A og B bane.
MB1-2-3 på A og B bane.
MA1 på A og B bane og MA2 på A bane.

Ridning

Gourt Home::Gourt :: Ridning

Military

Udstyr

Dressur