Pyrethroider er en slags insekticider, der virker som nervegift. De er hyppigt brugt i landbruget, men også og måske især i de private haver. Stofferne er baseret på naturlige insektgifte, som dannes i bestemte arter af
Krysanthemum (Tanacetum cinerariifolium eller Tanacetum coccineum). Blomsterne høstes og tørres kort efter, at blomstringen er begyndt. Man kan så enten pulverisere produktet, eller udtrække de aktive stoffer. Efter behandling har man et middel, som indeholder ca. 30% aktivt stof, som under ét kaldes for pyrethriner. To af disse er langt de mest almindelige, nemlig pyrethrin-I og pyrethrin-II. Desuden findes der små mængder af stofferne cinerin I og II samt jasmolin I og II.
Se risikoforbehold
Virkning og anvendelse
Pyrethrin-holdige midler bruges især til bekæmpelse af
hovedlus,
malariamyg,
kakerlakker og
fluer. De naturlige pyrethriner er
kontaktgifte, der når
insektets
nervesystem ved direkte hudkontakt. I løbet af få minutter bliver dyret ude af stand til at flyve eller krybe bort, men en dødelig dosis er vanskelig at opnå, for stofferne afgiftes hurtigt af
enzymer i dyrets fordøjelsessystem. For at sætte denne mekanisme ud af kraft tilsættes midlerne ofte stoffer, som hæmmer enzymaktiviteten, som f.eks. Piperonylbutoksid.
Syntetiske midler
Syntetiske
derivater af de virksomme chrysanthemumsyrer bliver fremstillet og brugt som
insektmidler. De kaldes pyrethroider, og de er mere effektive som bekæmpelsesmidler end de naturligt forekommende pyrethriner, samtidigt med at de er mindre giftige for mennesker og husdyr.
Pyrethrin er altså betegnelsen for insektmidler, som stammer direkte fra Krysantemum, mens
pyrethroid er syntetiske forbindelser. Ofte bruges ordet
pyrethrum som samlet betegnelse for begge disse grupper af insektgifte.
Giftighed for mennesker
Stofferne kan fremkalde akut irritabilitet, svimmelhed, opkastning, hudirritation, spisevægring, kramper og
koma samt lever- og nyreskader. På længere sigt kan de fremkalde vægttab, kræft og for tidlig nedkomst.
- LD50 ved indtagelse gennem munden er over 7500 mg/kg legemsvægt.
- LD50 ved hudkontakt er 1880 mg/kg.
Bemærk venligst den langt højere giftighed ved direkte kontakt!
Se også
De kendte pyrethroider er:
http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Risikoforbehold
Havedyrkning
Pyrethroide | Pyrethroid | Pyréthrinoïdes | ピレスロイド