Nordiske sprog er det man i dag betegner dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk. Nordisk tilhører den germanske sproggruppe, der igen tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.

Tidligere stadier er mellemnorsk, mellemdansk og mellemsvensk (ca. 1350-1550 e.Kr.), norrønt (ca. 700-1350 e.Kr.), synkopetiden (ca. 500-700 e.Kr.), urnordisk (ca. 200-700 e.Kr.), urgermansk (ca. 2000 f.Kr. - 200 e.Kr.) og før det indoeuropæisk (ca. år. 4000?-2000 f.Kr.).

Nordisk er inddelt i vestnordisk og østnordisk - der vestnordisk er nynorsk (uofficielt også høgnorsk), færøsk og islandsk - til 1700-tallet også norn eller orknøsk - mens østnordisk er dansk, norsk (bokmål/riksmål) og svensk.

De nordiske sprog ligger så tæt på hinanden, at det kan diskuteres om de skal regnes for separate sprog eller dialekter af et fælles sprog.

Germanske sprog

Yezhoù skandinavek | Llengües escandinaves | Severogermánské jazyky | Skandinavische Sprachen | North Germanic languages | Skandinavaj lingvoj | Skandinaaviset kielet | Langues scandinaves | Norræn tungumál | 北ゲルマン語群 | 북게르만어군 | Šiaurės germanų kalbos | Noordgermaansche Spraken | Noord-Germaanse talen | Nordgermanske språk | Nordgermanske språk | Języki skandynawskie | Língua germânica setentrional | Severogermánske jazyky | Nordiska språk | 斯堪的那维亚语支