article

Folkeret vedrører retsforholdet mellem stater. Folkeretten er blevet udviklet gennem tiden ved sædvaner, traktater og internationale aftaler.

Nogle af aftalerne er indgået mellem enkeltstater eller et mindre antal stater. I nogle traktater af bredere betydning er det bestemt at de først træder i kraft når en vist antal stater har ratificeret dem.

Etableringen af Folkeforbundet og senere af FN har bidraget til flytningen af folkerettens grænser. Eksempelvis har Menneskerettighedserklæringen fra 1948 gjort det tydeligt at moderne folkeret ikke kun vedrører forholdet mellem stater, men også opretholdelsen og krænkelsen af de elementære menneskerettigheder i de enkelte stater.

Nyere folkeret


Udenrigsministeriet beskriver humanitær folkeret således:

Den humanitære folkeret bygger på erkendelsen af, at det internationale samfund har en forpligtelse til i videst muligt omfang at søge at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre.

Med henblik på at skabe overblik over reglerne på området og tilvejebringe et vigtigt arbejdsredskab for praktikere og studerende af den internationale humanitære folkeret i Danmark udgiver Regeringens Røde Kors-udvalg en opdateret tekstsamling vedrørende humanitær folkeret. I forhold til den tidligere udgave fra 1985 er der tilføjet en række væsentlige nye konventioner vedtaget af det internationale samfund og tiltrådt af Danmark, herunder statutten for den Internationale Straffedomstol i Haag og Kulturbeskyttelseskonventionen af 1954.

Regeringens Røde Kors Udvalg er sammensat af repræsentanter fra Udenrigsministeriet (formand), Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Beredskabsstyrelsen, Sundheds- og Indenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Dansk Røde Kors.

Ældre folkeret: Holberg


Ludvig Holberg skrev gennem hele livet på en introduktion til folkeretten. Den udkom i flere oplag og fandt afsætning hos juridisk interesserede, der ikke var kyndige i latin.

Holberg var stærkt inspireret af folkeretslige teoretikere som Hugo Grotius og Samuel Pufendorf.

Eksterne henvisninger


Retsvidenskab

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "Folkeret".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld