Natriumchlorid er det formelle navn,
kemikerne bruger om det
salt der bruges i husholdningen, primært til
madlavning. Ordet "salt" brugt om natriumchlorid er lidt misvisende, fordi det i fagterminologien bruges om en hel gruppe af kemiske forbindelser kaldet
salte, hvoraf det stof man i køkkenet omtaler som "salt", blot er ét enkelt "medlem".
Fremstilling
Der er to primære kilder til natriumchlorid: Inddampning af
havvand eller saltlage fra stærkt saltholdige indsøer som f.eks.
Det Døde Hav, og fra minedrift på forekomster af såkaldt stensalt i undergrunden.
Tekniske anvendelser
Natriumchlorids anvendelse som smagsforstærkende
krydderi vil være de fleste bekendt, men stoffet bruges til meget mere end mad, f.eks.:
- Konserveringsmiddel: Meget få mikroorganismer kan overleve i et miljø med høj koncentration af natriumchlorid, fordi vandet i trækkes ud af organismernes celler ved osmose. Derfor har "salt" været brugt som konserveringsmiddel og som desinfektionsmiddel for sår.
- I lande hvor vintervejret kan skabe problemer for trafikken spreder man natriumchlorid på vejene for at sænke nedbørens frysepunkt: Tilstedeværelsen af natrium- og chloridioner gør det sværere for vandmolekylerne at finde sammen i den faster krystalstruktur der kendetegner is.
Sundhed og sygdom
Mennesker indtager en særstilling blandt
primater derved at vi udskiller store mængder natriumchlorid gennem sved, og vores behov for stoffet i føden afhænger således stærkt af det klima vi lever i. Mens natriumchlorid tidligere blev betragtet som et sjældent og værdifuldt krydderi, indtager store dele af befolkningen i udviklede lande med tempereret klima langt større mængder end kroppen har behov for, hvilket kan medføre forhøjet
blodtryk.
Til behandling eller forebyggelse af dehydrering bruges en vandig opløsning af 0,9% natriumchlorid: Ved denne koncentration har opløsningen den samme tonicitet som ekstracellulærvæske. Natrium udgør størsteparten af blodets osmotiske tryk.
Historisk
"Salt" har op gennem historien været en af de vigtigste handelsvarer, da det var det mest brugte
konserveringsmiddel. Salthandelen var en af de væsentlige kilder til
Hanseforbundets dominans i Nordeuropa, via deres adgang til den ældste kendte større saltforekomst ved
Lüneburg (kendt tilbage fra
10. århundrede).
Man har i dag saltsydning (inddampning af salt) på Læsø i mindre omfang, men tidligere har det været forbudt siden 1652, fordi det store forbrug af træ gav anledning til sandflugt på øen.
Salt i Bibelen
I
Matt 5,13 omtales
jordens salt, som kan miste sin kraft. I datidens Israel fik man det meste salt fra Saltbjerget ved
Det døde Hav, og på grund af urenheder og kemiske processer var det yderste lag ofte uden smag. Det blev derfor regnet for værdiløst og kastet bort.
Se også
Salte
Натриев хлорид | Clorur sòdic | Halen | Natriumchlorid | Sodium chloride | Cloruro sódico | Chlorure de sodium | Kuhinjska sol | Nátrium-klorid | Cloruro di sodio | 塩化ナトリウム | 염화 나트륨 | Natrii Chloridum | Nātrija hlorīds | NaCl | Natriumchloride | Chlorek sodu | Cloreto de sódio | Хлорид натрия | Chlorid sodný | Кухињска со | Natriumklorid | โซเดียมคลอไรด์ | Clorua natri | 氯化钠