article

N-f-s-grundtvig-portræt.jpg Nikolai Frederik Severin Grundtvig (8. september 1783 - 2. september 1872) kendes også som N.F.S. Grundtvig. Han var forfatter, poet (digter), filosof, historiker, præst og politiker.

Han har skrevet mange af Den Danske Salmebogs salmer, om end hans salmedigtning var længe under vejs. Hans første salme af betydning, barnesalmen "De hellige tre Konger", blev offentliggjort i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift Tilskueren i 1811. Af "De hellige tre konger" blev sidenhen uddraget "Dejlig er den himmel blå". I en fortale til salmen proklamerede han en kommende salmedigtning, men indfrielsen af løftet lod vente på sig, og i mange år kom hans salmedigtning kun drypvis. Det var først da hans velhavende ven, Gunni Busck midt i 1830'erne stillede midler til rådighed for ham, at hans salmedigtning for alvor tog fart. Fra dette punkt overtager den hovedrollen i hans poetiske forfatterskab. Han skriver i sit liv omkring 1500 salmer, herunder tekster "Nu falmer skoven trindt om land", "Et barn er født i Bethlehem", "Det kimer nu til julefest", "I al sin glans nu stråler solen" og "Vær velkommen Herrens år".

Hvis Kingo har skrevet betagende salmer til påsken, og Brorson til julen, har Grundtvig skrevet salmer for alle kirkeårets tider - men måske mere end nogen anden skrev han pinsesalmer.

Det nationale lå Grundtvig på sinde. han arbejder intenst med den danske folkevisetradition, en interesse hans søn, Svend Grundtvig, overtog fra ham. Endvidere lykkedes det ham at få nordisk mytologi gjort til folkeeje i Danmark. Dertil lægger sig et omfattende arbejde med den nordiske mytologi, som han havde interesseret sig for fra begyndelsen af sit forfatterskab.

Grundtvigs arbejde for folkeoplysningen inspirerede til oprettelsen af folkehøjskoler, hvoraf den første blev grundlagt i Rødding i 1844.

Grundtvig havde igennem sit liv tre, måske fire, sindssygeanfald. Det første faldt sammen med og var muligvis udløst af hans religiøse krise i 1810/1811. Det andet finder man i 1844. Det synes dog ikke at have afsat sig varige spor hos ham. Et muligt tredje anfald fandt sted i 1850'erne, men meget lidt er kendt om det. Det fjerde og mest spektakulære anfald brød ud under Grundtvigs palmesøndagsgudstjeneste i Vartov i 1867. Den bevirkede at gudstjenesten blev gennemført efter en mindre end strengt forskriftsmæssig liturgi. Samtiden troede, at dette måtte være enden på hans liv, men han vendte tilsyneladende uforandret tilbage fra et tvungent rekreationsophold og passede sine embedspligter til sin død. Der er muligvis tale om en maniodepressivitet, men det er aldrig blevet ordentligt dokumenteret.

Som 60-årig døde Grundtvigs første hustru, men han nåede at gifte sig endnu to gange inden sin død. I alle de tre ægteskaber fik han børn. Hans første kone hed Constance de Leth, den anden hed Clara Bolton og den tredje var Marie Toft. Disse tre koner skrev han et digt om, der hedder 'Smaa-Fruerne'.

Grundtvigudgaver

Grundtvigs kolossale forfatterskab henligger overraskende dårligt udgivet. Den bedste samleudgave, Holger Begtrups, er hundrede år gammel, og ingen efterfølgende udgave har tilnærmelsesvis samme omfang. Svend Grundtvigs nibindsudgave af Grundtvigs Poetiske Skrifter, er ikke pålidelig, og det fortløbende projekt med at udgive Grundtvigs prædikener er, endskønt solidt nok, langt fra afsluttet. Kun Grundtvigs salmedigtning er nogenlunde tilfredsstillende udgivet, omend kommentarapparatet er mangelfuldt. De vigtigste udgaver er:

  • Grundtvigs Sang-Værk 1-6. Udgivet af Magnus Stevns (m.fl.). København: Det danske Forlag. 1948-1964.
  • Poetiske Skrifter 1-9. Udgivet af Svend Grundtvig (m.fl.). København: Karl Schönberg og Hyldendal. 1880-1930.
  • Udvalgte Skrifter 1-10. Udgivet af Holger Begtrup. København: Gyldendal. 1904-1909.
  • Værker i Udvalg 1-10. Udgivet af Hal Koch og Georg Christensen. København: Gyldendal. 1940-1946.

Bibliografi

  • Steen Johansen: Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs Skrifter 1-4. København: Gyldendal. 1948-1954.

Bøger om Grundtvig

De vigtigste bøger om Grundtvig er den serie af disputatser, som siden oprettelsen af Grundtvig-selskabet løbende har set dagens lys. Denne række af disputatser omfatter:

  • Henning Høirup: Grundtvigs Syn på Tro og Erkendelse. København: Gyldendal. 1949.
  • Helge Toldberg: Grundtvigs symbolverden. København: Gyldendal. 1950.
  • William Michelsen: Tilblivelsen af Grundtvigs Historiesyn. København: Gyldendal. 1954.
  • Kaj Thaning: Menneske først - Grundtvigs opgør med sig selv. København: Gyldendal. 1963.
  • Knud Eyvin Bugge: Skolen for livet. København: GAD. 1965.
  • Flemming Lundgreen-Nielsen: Det handlende ord. Købehavn: GAD. 1980.
  • Helge Grell: Skaberånd og folkeånd. København: Grundtvig-Selskabet. 1980. Og Skaberordet og billedordet. Aarhus: Anis. 1987.
  • Bent Christensen: Omkring Grundtvigs Vidskab. København: GAD. 1998.
  • Ole Vind: Grundtvigs historiefilosofi. København: Gyldendal. 1999.
  • Sune Auken: Sagas spejl. Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig. København: Gyldendal. 2005

Se også

Grundtvigskirken-nord-2005.jpg

Eksterne henvisninger/kilder

Danske digtere | Danske forfattere | Danskere i 1800-tallet | Teologer | Præster

Nikolai Frederik Severin Grundtvig | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | Nikolai Frederik Severin Grundtvig | Nikolai Frederik Severin Grundtvig | Mikołaj Fryderyk Seweryn Grundtvig | Грундтвиг, Николай Фредерик Северин | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "N.F.S. Grundtvig".

Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world