Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, som de findes nedskrevet i islams primære helligskrift, Koranen. Åbenbaringernes ordlyd blev ifølge islam memoreret og videregivet mundtligt, som det var traditionen på det tidspunkt, og efter profetens død blev de nedskrevet som en samlet Koran på arabisk, i den Mekka-dialekt, de ifølge islam var blevet åbenbaret på. Koranen opfattes som Guds ord, der er blevet bragt til profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Mekka år 611 e.Kr.
Udøvere af islam kaldes muslimer. Ordet muhammedaner var tidligere hyppigt brugt på dansk, men opfattes i dag oftes som skældsord og går imod muslimernes egne ønsker, idet ordet tænkes at antyde, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed – noget der ifølge muslimsk teologi ville være en stor synd, idet kun Gud bør tilbedes. Det arabiske ord islām betyder 'underkastelse', nemlig under Guds vilje, mens muslim betegner en person, der foretager en sådan underkastelse.
Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man konvertere til islam blot ved at fremsige den muslimske trosbekendelse (shahada) på arabisk. Denne falder i to led og lyder أشهد أن لا إله إلا الله (ašhadu 'an lā 'ilāha 'illā llāhu, "Jeg bevidner, at der ingen gud er foruden Allah") og وأشهد أنّ محمّد رسول الله (wa 'ašhadu 'anna Muhammadan rasūlu llāhi, "Og jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet"). Undertiden udelades indledelsesleddene, og man skriver blot لا إله إلا الله ومحمّد رسول الله (lā 'ilāha 'illā llāhu wa muhammadun rasūlu llāhi "der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er Allahs profet").
Islam lægger også meget vægt på en god karakter, god adfærd og betænksomhed i forhold til andre. For at understrege vigtigheden af at en muslim bør være opmærksom på sin nabos behov f.eks., sagde Profeten 'Den som spiser sig mæt mens hans nabo er sulten, er ikke en sand troende' af Al-Hakim. På samme måde, eksisterer et hav af overleveringer der fremhæver vigtigheden af en god karakter, gode mannerer, venlighed overfor andre og det at udvise nåde i forhold til Guds skabelse (mennesker såvel som dyr og selv insekter). En anden beretning lyder, 'Den der passer på og arbejder for en enke og for en fattig person, er som en kæmpende der kæmper for Allahs sag eller som en person der faster om dagen og beder hele natten' af Al-Bukhari. En anden beretning lyder, 'Den som ikke er barmhjertig overfor andre, vil ikke blive behandlet barmhjertigt' af Al-Bukhari.
På samme måde som mange ting er tilladte eller opfordrede i Islam, er mange andre forbudte. Blandt de forbudte hvad angår karakter og adfærd er især at lyve, at bedrage eller forråde andre, at bagtale eller at skade andre.
Det er et meget vigtigt aspekt af Islam, at en sand muslim ikke er én der kun faster og beder, og som så samtidig er en løgner og taler dårligt til andre. Profeten sagde i denne sammenhæng, 'Den der ikke opgiver falske udsagn, onde gerninger og det at tale grimt til andre; Allah har ikke brug for at han opgiver mad og drikke (dvs. faster)' af Al-Bukhari.
Det er også forbudt for muslimer at spise svinekød, kød der ikke er slagtet i Guds navn i henhold til den korrekte metode og at drikke blod eller alkohol. Der er også forbud imod at skade sig selv, at ødsle med sine penge og mange andre ting. Kort kan siges, at muslimer følger en morallære som er meget central i Islam.
Indenfor Islamisk lov er der forskellige kategorier af kendelser: (1) Obligatorisk; (2) opfordret; (3) neutralt; (4) forhadt; (5) forbudt. Der er således ikke blot tale om "tilladt eller forbudt" men afhængig af kontekst og intention, kan noget forbudt i visse tilfælde blive tilladt, mens noget tilladt i visse tilfælde kan være forbudt. Og således er der mange andre nuancer.
Profeten Muhammed opfattes endvidere som alle profeternes leder og som den mest perfekte og mest ophøjede i hele Guds skabelse. Han erklæres endvidere i Koranen for at være Guds nåde til hele universet (Rahmatan lil 'alamin). Han har mange andre ærefulde og ophøjede titler indenfor Islam, nogle nævnes i Koranen mens andre overleveres via Hadith-litteraturen.
Ud over profeter, tror muslimer også på at andre mennesker kan opnå et særligt og nært forhold til Gud, via deres stærke tro, gudfrygtighed, perfektion i tilbedelse og totale underkastelse for Guds vilje.
Af respekt for profeter, tilføjer man efter benævnelse af en profet, عليه السلام 'fred være med ham', med undtagelse af hvis det er profeten Muhammed, efter hvem man tilføjer صلى الله عليه وسلم 'Allahs fred og velsignelser være med ham'. Hvad angår profeten Muhammed, er dette påkrævet. Ikke at gøre det, betragtes som kritisabelt om bedst og syndigt om værst.
Når man taler om profeten Muhammeds ledsagere eller familie, tilføjer man رضى الله عنه 'Allah være tilfreds med ham' eller رضى الله عنها 'Allah være tilfreds med hende'.
Omtaler man en anden person, en afdød respekteret lærd eller lignende, for hvem man vil udtrykke respekt, skrives رحمة الله عليه 'Allah være ham nådig' eller رحمة الله عليها 'Allah være hende nådig'.
Mange af disse navnetilføjelser reduceres i dagligt sprog til forkortelser.
I Europa er islam primært en mindretalsreligion.
Muslimerne er delt i to hovedgrupper: Sunni og Shia. Begge grupper har stort set samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og politiske anliggender deler dem. Den største gruppe er sunni-muslimerne (der udgør ca. 90 procent) mens shia-muslimerne udgør de resterende ti procent. Det afgørende for shia-muslimerne er, at der skal være en forbindelse til Muhammed gennem slægtsforhold. Shia betyder "parti", og det står her for Alis parti. Ali ibn Abi Talib var gift med Muhammeds datter, og han opfattes derfor af shia-muslimerne som den første rigtige kalif. Sunni-muslimerne mener, at forbindelsen til Muhammed skal hentes gennem handlemønstre. Fortællingerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, er blevet samlet i hadith-samlinger, hvilke fungerer som en slags grundlov, man henviser til.
Af andre større grupper kan nævner wahhabi-islam (mest udbredt i Saudi Arabien), samt sufier/sufister, som er en form for særlig fordybelse i åndeligheden.
Det er dog også en udbredt praksis blandt mange muslimer at søge velsignelser fra genstande der har tilhørt hellige personer ('Awliya Allah' - egtl. 'Guds venner').
Ægteskabet (nikah) er det fundament som familien bygger på i Islam. Det er således en meget højtidelig kontrakt mellem en mand og en kvinde. Der er i princippet ikke nogen kønsbegrundet diskrimination, men fordi mænd og kvinder er forskellige, tildeler Islam dem forskellige overordnede roller. Den muslimske mand har det religiøse ansvar for sin familie,som er et "mimiaturebillede" af det muslimske samfund og fungerer derfor som hjemmets imam. I modsætning til den muslimske kvindes hjemlige pligter er den muslimske mands rolle mere udadvendt. Blandt andet har han en større myndighed i samfundet end kvinden, hvilket er nævnt i hadith 6,6 af Bukhari: ""Er ikke kvinders vidneudsagn lig med det halve af mandens?" De sagde: "Jo vist"". Derudover bærer manden også det økonomiske ansvar for sin familie, som det er en reliøs pligt for ham at stifte. Opfylder han betingelserne for det, er det tilladt for ham at gifte sig med op til 4 hustruer, men dette anbefales dog primært i situationer hvor der er mangel på mænd - eksempelvis i krigstider. Men er han ikke i stand til at behandle dem ens og retfærdigt, så er det i Koranen eksplicit nævnt, at han kun bør gifte sig med en. Som resultat deraf, ser vi i dag at det er de færreste muslimske mænd der vover at gifte sig med flere end én kvinde.
Ægteskab handler dog om gensidig respekt, forståelse og kærlighed og de lærde blandt muslimer fremhæver derfor profetens udsagn omkring dette, idet han sagde, at "Den bedste blandt jer er den, der er bedst overfor sin hustru" al-Tirmidhi.
Kønsrollerne i Islam er ikke fuldstændigt fastlagte, selvom nogle generelle retningslinjer er angivet. Således er det ikke forbudt for kvinder at studere og arbejde, hvis de ønsker det, og ligeledes er det ikke i modstrid med mandens natur at være hjælsom omkring hjemmet. Profeten Muhammed er det bedste eksempel i dette, og han reparerede sine egne sko, malkede selv køerne mv. Så det bedste er derfor, at begge parter tager højde for hinandens ønsker og hvis det indebærer et anderledes forhold end det traditionelle, er der plads til det.
Islam | Islam | إسلام | Islam | İslam | Ислам | Іслам | Ислям | Sìlàmɛya | ইসলাম | Islam | Islam | Islam | Islám | Ислам | Islam | Islam | Ισλαμισμός | Islam | Islamo | Islam | Islam | Islam | اسلام | Islam | Islam | Islam | Ioslam | Ioslam | Islam | Hoʻomana Mohameka | אסלאם | इस्लाम धर्म | Islam | Iszlám | Islam | Islam | Islam | Islamo | Íslam | Islam | イスラム教 | musyjda | Islam | 이슬람교 | Îslam | Islam | Religio Islamica | Islam | Islamu | Islamas | Islāms | Ислам | Islam | Islam | Islam | Islam | Islam | اسلام | Islão | Islam | Ислам | Islam | Islam | Islam | Islam | Ислам | Islam | Islam | Uislamu | இஸ்லாம் | ศาสนาอิสลาม | Islam | İslam | Íslam | Іслам | اسلام | Hồi giáo | Islam | איסלאם | 伊斯兰教