Mæslinger

Mæslinger, der også kendes som rubeola, er en almindelig sygdom der er forårsaget af Morbilliviruset.

Rapporter om mæslinger går helt tilbage til 700-tallet, men den første videnskablige beskrivelse af sygdommen og dens forskel fra kopper tilskrives den muslimske læge Ibn Razi (Rhazes, 860–932) der udgav en bog med titlen Kopper og mæslinger (på arabisk Kitab fi al-jadari wa al-hasbah). I 1954 blev viruset der forårsager sygdommen isoleret, og godkendte vacciner der forhindrer sygdommen blev tilgængelige i 1963.

Mæslinger spredes via luftvejene (kontakt med væske fra en inficeret persons næse og mund, enten direkte eller gennem aerosol-overførsel), og er yderst smittefarlig - 90% af de mennesker der ikke er immune og som opholder sig i samme hus som en smittet person, vil få sygdommen. Passende modtræk bør tages ved alle mistænkelige tilfælde af mæslinger (luftfiltrering, isolering o.s.v.).

Inkubationstiden (tiden fra man er blevet smittet til man selv smitter) er typisk i 10-12 dage (i den periode har man ingen symptomer).

Smittede mennesker forbliver smittefarlige fra fremkomsten af de første symptomer og indtil 3-5 dage efter at udslættet fremkommer.

Symptomer

De klassiske symptomer på mæslinger indbefatter feber i mindst tre dage, samt hoste, "løbende" næse og røde øjne. Feberen kan nå op på 40 grader Celsius. Koplik's pletter der ses i munden bruges til at diagnostisere mæslinger, men de ses sjældent, selv ved alvorlige tilfælde af mæslinger, da de er gennemsigtige og forsvinder igen efter ét døgn fra fremkomsten.

Den lægelige litteratur beskriver ofte udslættet ved mæslinger som et udbredt, rødligt udslæt af pletter og blæner, som begynder adskillige dage efter, at feberen er sat ind. Det ses først på hovedet, men det spredes hurtigt, så det dækker det meste af kroppen. Mæslingeudslæt er også kendetegnet ved, at det ændrer farve fra den oprindelige røde til mørkebrun, før det fortager sig. Blænerne kan være kløende en overgang.

Diagnose

Detaljerede oplysninger omkring sygdomsforløbet indtil den første undersøgelse noteres tillige medforhold som tidligere vaccinationer, kontaktoplysninger (hvem man har været sammen med) og rejseoplysninger.

En klinisk diagnose af mæslinger kræver mindst tre dages feber sammen med étn af de ovenfor nævnte symptomer (hoste, løbende næse eller røde øjne). Hvis man findes Koplik's pletter, er det også en måde at diagnostisere mæslinger.

Alternativt kan man lave en laboratoriediagnose af mæslinger ved at konstetere tilstædeværelsen af antistoffer IgM imod mæslinger eller ved at isolere mæslingevirus fra åndedrætsprøver.

Påviselig kontakt med andre patienter, der vides at have mæslinger, giver stærke, epidemiske grundlag for diagnosen.

Behandling

Der er ikke nogen egenlig behandling for ukomplicerede mæslinger. Patienter med ukomplicerede mæslinger vil komme sig ved hvile og støttende behandling.

Komplikationer

Komplikationer med mæslinger er relativt almindelige, og de spænder fra en relativt hyppigt forekommende og mindre alvorlig diarré til lungebetændelse og hjernebetændelse. Komplikationer forekommer oftere blandt helt spæde børn og ikke mindst hos voksne der får viruset.

Dødeligheden ved mæslinger er lav for ellers sunde mennesker i den vestlige verden: omkring 1 dødsfald pr. 1000 tilfælde. I u-landene med udbredt underernæring og dårlig folkesundhed er en dødelighed på 10 procent almindeligt. Hos folk med svækket immunforsvar er dødeligheden omkring 30 procent. Da den oprindelige befolkning i Nordamerika blev smittet med mæslinger, opstod der en epidemi, som reducerede deres antal til en brøkdel af, hvad den havde været, før europæerne bragte smitten med sig. Denne nedgang i befolkningtallet forklarer både, at Nordamerika blev oplevet som folketomt af nybyggerne, og at de oprindelige folk klarede sig så dårligt i forsvaret af deres landområder.

Offentlig sundhed

I Danmark bliver de fleste børn vaccineret imod mæslinger i en alder af 15 måneder, som en del af paraplyvaccinen MFR (mæslinger, fåresyge og røde hunde). Vaccinationen gives normalt ikke tidligere end dette, fordi børn, der er yngre end 15 måneder, sædvanligvis har antistoffer imod mæslinger, der stammer fra moderen under graviditeten. Barnet vaccineres igen som 12-årigt, og vaccinen forventes derefter at beskytte resten af livet. Vaccinationerne har været tilstrækkeligt til at gøre mæslinger relativt sjældne. Selv et enkelt udbrud på f.eks. et kollegium eller under tilsvarende forhold, bliver ofte mødt med et lokalt vaccinationsprogram, for det tilfælde at de mennesker, der udsættes for smitte, ikke allerede er immune. I udviklingslandene er mæslinger dog stadigvæk almindeligt forkommende.

Der har været sat spørgsmålstegn ved, om der er en mulig forbindelse mellem MFR vaccinen og autisme. Dette har medført at nogle forældre fravælger vaccination. En stor dansk undersøgelse fra Århus Universitet og Statens Serum Institut baseret på 537.303 børn, alle børn født i Danmark mellem januar 1991 og december 1998, tilbageviser dog, at der skulle eksistere sådan en sammenhæng.

Mæslinger er en alvorlig, smitsom sygdom, og selvom der sjældent opstår komplikationer, er sygdommen i sig selv så smitsom, at alene antallet af ikke-immune mennesker, der ville blive smittet i et ramt område, hurtigt ville lægge beslag på samtlige sundhedsressourcer. Hvis antallet af vaccinationer falder, vil antallet af ikke beskyttede mennesker stige og dermed øges risikoen for et udbrud af mæslinger.

I henhold til World Health Organization (WHO), er mæslinger (der nemt kan stoppes med vaccine) den førende grund til dødelighed blandt børn - der er over 30 millioner smittetilfælde og 875.000 døde på grund af mæslinger (eller komplikatoner) hvert år.

Eksterne henvisninger

Sygdomme