Løgfrøen (Pelobates fuscus) kendes bedst på de lodrette pupiller (ses bedst i dagslys).Den er udelukkende nataktiv og findes idag oftest på sandede jorder hvor den i dagtimerne ligger nedgravet. I områder med løgfrøer kan man i milde regnfulde sommernætter være heldig at se arten sidde langs asfaltveje o.lign. Her fouragerer den på insekter, edderkopper og orme.
Arten er gået stærkt tilbage siden 1940'erne, men kan dog være overset mange steder da artens levevis er meget skjult.
Løgfrø-forekomst i et givent område erkendes "nemmest" ved at lytte til områdets vandhuller i yngle-perioden (medio april/ultimo maj). Arten kvækker oftest under vand og mest hyppigt efter solnedgang.
Haletudserne er let genkendelige i slutfasen af larvestadiet, da disse bliver væsentligt større end øvrige danske paddearter.
Artens navn skyldes dens evne til at afgive en lugt af hvidløg. Lugten erkendes tydeligst ved håndtering. Iøvrigt kan arten i stresssituationer afgive høje "panik"skrig.
Arten foretrækker at yngle i vandhuller med rigelig vegetation absolut uden fisk, da disse effektivt æder artens yngel. Det hævdes, at hunnerne kan erkende vandhuller med fisk (hundestejler karuds o-lign) og efterfølgende fravælger sådanne.
Størst ynglesucces opnår arten i vandhuller, der opnår en høj vandtemperatur gennem sommeren (gerne fladbundede eller/og klarvandede med fuld solindstråling). Tørrer vandhullet samtidig ud nu og da, optimeres dets egnethed som ynglehabitat yderligere, da udtørringen umiddelbart medfører uddøen af flerårige vandlevende rovdyr.
Der eksisterer meget få videnskabelige undersøgelser om artens krav/præferencer til den terrestiske habitat, herunder hvilke plejetiltag på land, som kunne begusntige en større overlevelse af de voksne dyr. Hidtil har hovedvægten af staternes og amternes naturpleje fsva paddebevarelse koncentreret sig om ynglehabitaten.
P.fuscus_tadpole_2005_J.Lausen.jpg
Обикновена чесновница | Blatnice skvrnitá | Knoblauchkröte | Common spadefoot | Pélobate brun | Česnakė | Knoflookpad | Grzebiuszka ziemna