Et lån er en aftale mellem to parter, hvor den ene part, långiver eller kreditor, udlåner en genstand eller et pengebeløb, og den anden part, låntager eller debitor, påtager sig en forpligtelse til at levere det lånte tilbage og typisk med et yderligere vederlag.
Långiver siges at have en fordring på låntager.
Lån, hvor det beløb, der blev udvekslet ved lånets stiftelse, er lig pålydende siges at være ydet til pari. Modtager låntager ved stiftelsen et mindre (alternativt større) beløb end pålydende, siges lånet at være stiftet ved underkurs (alternativt overkurs).
Perioden mellem tidspunktet for lånets stiftelse og tidpunktet for den sidste betaling, udløbstidspunktet, kaldes lånets løbetid. Tidspunkter for betalinger på lånet kaldes terminer, og oftest er der 1, 2, 4 eller 12 lige fordelte terminer på et år (alternativt anvendes begrebet termin for perioden mellem to terminstidspunkter).
Betalinger på et lån opdeles typisk i rente og afdrag, hvor summen af afdrag over lånets løbetid normalt er lig hovedstolen. Restgælden på et givet tidspunkt er hovedstolen fratrukket alle tidligere betalte afdrag. Et lån, der kun har ét afdrag, nemlig på udløbstidspunktet, kaldes et stående lån. Et lån, der har samme afdrag hver termin, kaldes et serielån.
Rentebetalingen på et terminstidspunkt beregnes typisk på baggrund af en tidligere fastsat rentesats, på obligationer kaldet kuponrenten, delt med antal terminer per år og ganget med restgælden inden afdraget på samme termin. Hvis rentesatsen er konstant i hele lånets løbetid, siges lånet at være fast forrentet, og ellers kaldes det variabelt forrentet.
Et fastforrentet lån, hvor summen af afdrag og rentebetaling er det samme på hvert terminstidspunkt, kaldes et annuitetslån.
Et lån uden udløbstidspunkt, og som derfor kun betaler rente, kaldes et uamortisabelt lån eller en perpetuitet.
Typisk kan långiver opsige et lån til umiddelbar indfrielse, hvis restancen har varet længere end en vis periode. Samtidigt vil låntager typisk skulle betale en højere rente, kaldet morarente, og et gebyr.
Risikoen for mislighold, og for tab for långiver som følge heraf, kaldes kreditrisiko.
Låntagere i større lån, herunder internationale obligationslån, vil ofte have underkastet sig en kreditvurdering af et kreditvurderingsbureau (ratingbureau), der udarbejder en bedømmelse af kreditrisikoen og tildeler en karakter (rating), der udtrykker denne.
Darlehen | Loan | Mutuo | Emprunt | הלוואה | Pinjaman | Mutuo | 融資 | Lening | Empréstimo | Lån