article

Kreativitet


Kreativitet kan defineres som:

  1. Evnen til nyskabelse, idérigdom,
  2. Evnen til at gøre ideer til virkelighed (se også Innovation), eller
  3. Evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde

Det er igennem den kreative proces, mennesket skaber fremskridt - herunder selvfølgelig også det tekniske fremskridt.

Det er en udbredt misforståelse at nogle mennesker ikke er kreative! Hvem har f.eks. ikke læst eller hørt udtalelser som: "Jeg er ikke kreativ" eller "jeg får aldrig nogen ideer". Der er intet i verden, der er mere forkert!

Vi får alle ideer til et eller andet. Det er derimod muligt at tale om hvor stor en kreativ sans eller evne, man besidder. Den kreative sans er ikke lige veludviklet hos alle.

Det er ligeledes en udbredt misforståelse at kreativitet kræver (stor) indsigt, viden eller erfaring. Kreativitet opstår igennem nysgerrighed eller forundring over en tilstand, problem, opgave eller lignende. Faktisk kan man sige at sand kreativitet opstår kun hvis man dyrker evnen til at forholde sig åben og nysgerrig til omgivelserne. Dvs. at man både skal have viljen og kunne acceptere dristighed og til tider uforsigtighed. Det er alt sammen egenskaber, vi alle har.

Kreativitet hænger uløseligt sammen med ideer og ide-generering. Ideer kan opstå igennem en (styret) kreativ proces eller nærmest komme ud af den blå himmel.

Kreativitet kan befordres ved anvendelse af metoder og teknikker. Metoderne deles overordnet op i to typer: De kreative og de systematiske metoder. Brainstorming er et eksempel på en kreativ metode. Morfologisk metode er et eksempel på en systematisk metode, hvor man via kombinatorik kan danne sig en række ideer. Et aspekt af kreativitet findes i forhold til dets tilknytning til ordet "skabelse", idet dette udtryk henviser til den religiøse sammenhæng med kreativitet. I Bibelen står f. eks. at i "begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden", hvilket fra et teologisk synspunkt indbefatter at skabe "ex nihilo", eller "ud af intet". For troende mennesker betyder dette ydermere at det kreative er gudgivent, og altså et menneskeligt grundvilkår.

Et yderligere aspekt af begrebet findes i Arthur Koestlers forfatterskab, idet han påpeger at kreativitet kan "opløses" i de to begreber "progression" og "regression", hver i sær er hinandens forudsætning, på samme måde som "tro og tvivl" eller "lys og mørke". Progression er den udøvende fase af den kreative proces, mens regression er den ide-genererende fase, som ikke nødvendigvis medfører handling.

Bøger om kreativitet


  • Guide til større kreativitet (ISBN 87-7953-299-3)
  • Kreativ problemløsning og praktisk ideudvikling (ISBN 87-00-45820-1)
  • Design Selv - Kreativ tænkning - problemløsning - tegning (ISBN 87-418-6325-9)

Kreativität | Creativity | Kreivo | Loovus | Luovuus | Créativité | יצירתיות | Creatività | Kūryba | Creativiteit | Criatividade | Творчество | Creativity | Kreativita | Kreativitet | Творчість | Tư duy sáng tạo | 創造力

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "Kreativitet".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld