En konsonant er et bogstav der repræsenterer en ustemt lyd; en lyd hvor man ikke bruger stemmebåndene. En konsonant kaldes også for en medlyd, fordi konsonanter i en sproglig sammenhæng altid bruges sammen med stemte lyde.

På dansk bruges følgende 20 konsonanter:
B, C, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, Q, R, S, T, V, W, X og Z.

De øvrige 9 bogstaver i alfabetet kaldes for vokaler eller selvlyde.

Sprog | Sprogforskning

Kensonenn | Consonant | Konsonant | Consonant | Konsonanto | Consonante | Konsonantti | Consonne | עיצור | व्यंजन | Konsonan | Konsonanto | Samhljóð | Consonante | 子音 | 닿소리 | Kessonenn | Molelisi | Medeklinker | Konsonant | Konsonant | Spółgłoska | Consoante | Consoană | Konsonant | พยัญชนะ | Cossoune | 辅音