Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende). Alkalimetaller er medlemmer af den første hovedgruppe i det periodiske system. Ordet kalium stammer fra arab. al-qali, "planteaske".

**Egenskaber**

Det periodiske system

Kalium - Calcium

Na
K
Rb

K-TableImage.png

- Alment

- Navn, Symbol, Atomnummer Kalium, K, 19

- Serie Alkalimetaller

- Gruppe, Periode, Block 1(IA), 4 , s

- Tæthed, Mohshårdhed 856 kg/m³, 0.4

- Udseendet sølvhvidt

- Atomar

- Atomvægt 39.0983 amu

- Atomradius (beregnet) 220 (243) pm

- Kovalent Radius 196 pm

- Van der Waals-Radius 275 pm

- Elektronkonfiguration href="http://articles.gourt.com/da/Argon">Ar4s¹

- e^- 's per Energiniveau 2, 8, 8, 1

- Oxidationstilstande (Oxid) 1 (stark basisk)

- Krystalstruktur kubisk rumcentreret (bcc)

- Fysisk

- Aggregattilstand (Magnetisme) fest

- Smeltepunkt 336.53 K (63.38°C)

- Kogepunkt 1032 K (759°C)

- Molart Volumen 45.94 ×10^-3 m³/mol

- Fordampningsvarme 79.87 kJ/mol

- Smeltevarme 2.334 kJ/mol

- Damptryk 1.06×10^-4Pa bei __ K

- Lydhastigher 2000 m/s bei 293.15 K

- Forskelligt

- Elektronegativitet 0.82 (Pauling-Skala)

- Specifisk Varmekapacitet 757 J/(kg*K)

- Elektrisk ledeevne 13.9 10⁶/m Ohm

- Varmeledningsevne 102.4 W/(m*K)

- 1. Ionisieringsenergi 418.8 kJ/mol

- 2. Ionisieringsenergi 3052 kJ/mol

- 3. Ionisieringsenergi 4420 kJ/mol

- 4. Ionisieringsenergi 4420 kJ/mol

- 5. Ionisieringsenergi 7975 kJ/mol

- 6. Ionisieringsenergi 9590 kJ/mol

- 7. Ionisieringsenergi 11343 kJ/mol

- 8. Ionisieringsenergi 14944 kJ/mol

- 9. Ionisieringsenergi 16963.7 kJ/mol

- 10. Ionisieringsenergi 48610 kJ/mol

- Mest stabil isotop

Isotop	Naturlig forekomst	t_1/2	ZM	ZE M eV	ZP	-	³⁹K	93.26%	K er stabil med 20 Neutroner				-	⁴⁰K	0.012%	1.277 E⁹y	beta^- epsilon	1.311 1.505	⁴⁰Ca ⁴⁰Ar	-	⁴¹K	6.73%	K er stabil med 22 Neutroner				-

- NMR-Egenskaber

	³⁹K	⁴¹K	-	Kernespin	3/2	3/2	-	gamma / rad/T	1.248e7	6.852e6	-	Modtagelighed	0.000508	8.4e-5	-	Larmorfrekvens ved B="4".7T	9.33 M Hz	5.12 M Hz

- SI-Enheden og Standardbetingelser bliver brugt,
medmindre angivet anderledes.

Kemisk set udviser kalium og alle andre alkalimetaller stor reaktionskraft, hvilket skyldes, at de kun indeholder én uparret elektron i den yderste skal. Kalium overgår således også Natrium.

Med vand reagerer kalium heftigt under dannelsen af kaliumhydroxid og frigivelsen af brint. Reagerer kalium med et halogen, dannes der et salt.

Som metal har kalium den typiske metalliske "farve", stor elektrisk ledningsevne og udsendelse af elektromagnetisk stråling ved høje temperaturer, eller når metallet bliver exciteret af energirige andre stråler.

På grund af alkalimetallernes høje reaktionskraft forekommer kalium aldrig ubundet i naturen. I normal luft bliver overfladen af metallisk kalium oxideret indenfor nogle få sekunder, hvorved den får en blåligt glimtende overflade.

I tør ilt brænder kalium med en violet flamme til Kaliumsuperoxid KO₂. I fugtig luft reagerer det videre med vanddampen og kultveilte til Kaliumcarbonat.

I flydende ammoniak kan kalium, som alle andre alkalimetaller, opløses, hvorved der dannes en stærkt reducerende blå opløsning, der indeholder solvatiserede elektroner.

Med halogenerne Brom og Iod omsætter kalium sig under detonation til de tilsvarende halogenider.

Forekomst

I naturen forekommer kalium kun som kation i forbindelser. I havvand andrager den gennemsnitlige koncentration ca. 0,38 gK⁺/l.

Naturligt forekommende kaliumholdige mineraler er:

Sylvin - KCl
Sylvinit - KCl * NaCl
Carnalit - KCl * MgCl₂ * 6 H₂O
Kainit - KCl * MgSO₄ * 3 H₂O
Schönit - K₂SO₄ * MgSO₄ * 6 H₂O
Polyhalit - K₂SO₄ * MgSO₄ * MgSO₄ * 2 CaSO₄
Orthoklas (Kalifeldspat) - K^*

Dannelse

Biologi

Vandopløslige kaliumsalte bliver brugt som gødningsmiddel, idet planternes rødder ret nemt kan optage disse salte i modsætning til de i landbrugsjord naturligt fortrinsvis forekommende kaliumsilikatforbindelser.

Vigtige kaliumholdige gødningsmidler er:

Kalium er som mineral essentiel, altså livsvigtig, fremfor alt i dens funktion som natrium-antagonist (modspiller), se Natrium-kalium-pumpen.

Teknisk anvendelse

Metallisk kalium har kun ringe teknisk betydning, idet det kan erstattes med det billigere natrium.

Ellers kendes følgende anvendelsesområder:

Kaliumoxid som gødningsstof
Kaliumnitrat som skydepulver
Kaliumcarbonat (potaske) i glasindustrien og som hævemiddel i fx brunkager
Eutektikum, NaK, som varmetransfermedium

Forbindelser

Eftervisning

Ved forbrænding farver kalium flammen rødligt-violet.

Historie

Kalium fik sit navn i det tyske sprogområde omtrent 1796 fra det arabiske ord for planteaske (al-qali = Aske, ekstraherbar fra planteaske) som følge af et forslag fra Klaproth. På engelsk og fransk bruges ordet potassium, fordi kalium kan ekstraheres fra potaske. Kortformen "kali" bruges i landbruget til at betegne gødningsstoffer med kaliumindhold.

Grundstoffer