article

John Maynard Keynes (5. juni 1883 - 21. april 1946) en engelsk økonom. Han regnes normalt som grundlæggeren af makroøkonomien med sit berømte værk The General Theory of Employment, Interest, and Money fra 1936.

Keynes hævdede at økonomien kunne havne i en varig tilstand af uligevægt med lav produktion og arbejdsløshed. Årsagerne til dette, mente han, lå i at den samlede effektive efterspørgsel blev for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Keynes tog dermed afstand fra "Says lov" som mange af datidens økonomer byggede på. De mente at man burde føre en "laissez-faire"-politik, dvs. at staten skulle blande sig så lidt som muligt i det økonomiske liv.

Keynes anbefalede i stedet en aktiv statslig politik med blandt andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af krisen. Dette ville ifølge Keynes også skabe følgevirkninger som gjorde at økonomien efterhånden ville komme tilbage til fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.

Keynes leverede også et moderne syn på hvordan opsparing skulle forstås; i modsætning til klassikerne mente Keynes at opsparing var en funktion af indkomst snarere end af renten, der jo egentligt kan forstås som opsparingens aflønning; men først måtte man altså have noget at spare op af; heraf opsparingens indkomstafhængighed. Herved viste Keynes at renten ikke var den effektive variable til stimulering af økonomien som klassikerne havde ment; der måtte efterspørgsel til.

Fra midten af 1930'erne fik Keynes' syn stadig større tilslutning blandt andre økonomer. "Storhedstiden" for hans teorier kom efter 2. verdenskrig og varede frem til begyndelsen af 1970'erne. De fleste økonomer var i denne periode enige om at man nu havde fundet et effektivt virkemiddel som kunne hindre konjunkturnedgange af den type som man havde haft tidligere. I 1970'erne fik man imidlertid nye typer økonomiske problemer. Blandt andet dukkede fænomenet 'stagflation' op. Det var en kombination af øgende prisstigning og produktionsnedgang, eller i al fald ikke øgning i produktionen. Stagflationen kunne ikke ophæves ved hjælp af de traditionelle keynesianske efterspørgselsstimulerende tiltag.

Englændere | Økonomer

John Maynard Keynes | Джон Мейнард Кейнс | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | ג'ון מיינרד קיינס | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | ジョン・メイナード・ケインズ | 존 메이너드 케인스 | Iohannes Meginhardus Keynes | ຈອນ ເມນາດ ເຄນ | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | Кейнс, Джон Мейнард | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | Џон Мејнард Кејнс | John Maynard Keynes | John Maynard Keynes | Кейнз Джон Мейнард | 约翰·梅纳德·凯恩斯

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "John Maynard Keynes".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld