Republikken Island er et land i det nordlige Atlanterhav mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne.
Islands historie er anderledes end fra resten af Norden. Lige fra den første tid ved man om enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældste kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.
Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Island har verdens ældste parlament, Altinget, som blev dannet i 930. Altinget indførte i 1000 ved offentligt vedtag kristendommen som landets officielle religion.
Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd.
Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fire års periode. Regeringsleder er statsministeren, som sammen med kabinettet har regeringsmagten. Statsministeren udnævnes af præsidenten, som er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år.
I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir født i 1930, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 88, og var præsident frem til 1996
Island er opdelt i 23 provinser, sýslur:
Islands byer eller kaupstaðir:
Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton, for at forhindre skader ved jordskælv.
Koalitionsregeringen mellem det politiske centrum og højre ønsker fortsat at forfølge en politik, hvor statsbudgettet formindskes, og de nuværende statsunderskud ligeledes formindskes. Endelig føres en politik med mindre udenlandsk låntagning, lav inflation, gennemførelse af landbrugsreformer og fiskerireformer, udvikling af nye grene af økonomien samt privatiseringer af statsvirksomheder. Regeringen er imod et EU-medlemskab, primært på grund af bekymringer omkring kontrollen med landets fiskeriressourcer.
Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion indenfor software, bioteknologi og finansvæsenet er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme. Den økonomiske vækst var aftagende 2000-2002, men væksten er senere steget.
Norden | Islandske øer | Island | Europarådet | Europæiske lande
Ysland | Island | Islandia | Īsland | آيسلندا | Islandia | İslandiya | Ісьляндыя | Исландия | Island | Island | Islàndia | Island | Gwlad yr Iâ | Island | އައިސްލަންޑަން | Ισλανδία | Iceland | Islando | Islandia | Island | Islandia | ایسلند | Islanti | Island' | Ísland | Islande | Yslân | An Íoslainn | Innis Tile | Islandia - Ísland | આઇસલૅન્ડ | איסלנד | आइस्लैंड | Island | Izland | Islandia | Islando | Ísland | Islanda | アイスランド | ისლანდია | 아이슬란드 | Island | Islandia | Island | Iesland | Islànda | Islandija | Islande | Исланд | Iceland | Iceland | Iesland | Ieslaand | IJsland | Island | Island | Islàndia | Islandia | آيسلېنډ | Islândia | Islanda | Исландия | आइसलैंड | Islanda | Islandia | Island | Iceland | Islandija | Islanda | Исланд | Island | ஐஸ்லாந்து | ประเทศไอซ์แลนด์ | Iceland | İzlanda | ئىسلاندىيە | Ісландія | Iceland | איסלאנד | 冰岛 | Peng-tē