Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet udgør Kongeriget Nederlandene sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller.
Landet er et af de tættest befolkede i Europa. Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene (= de lave lande) hentyder til. En hel del af landet er indvundet ved inddæmning. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen, parlamentet ('De Tweede Kamer'), senatet ('De Eerste Kamer') og Den Internationale Domstol.
På grund af det voksende antal tilhængere af den reformerte Kalvinisme satte den katolske kirke en modreformation i gang. Sammen med forsøg på videregående centralisering førte det til en opstand mod Kong Filip II af Spanien i den sidste halvdel af 1500-tallet. Den direkte anledning var formentlig, at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri. Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de nordlige 7 provinser, der dannede Republikken Nederlandene, som endelig blev anerkendt som et selvstændigt land i 1648 efter afslutningen af den såkaldte firsårige Krig (1568-1648). De sydlige Nederlande forblev under spansk herredømme og dannede senere den moderne nation Belgien.
Fra 1600-tallet og gennem perioden med Republikken af de Syv Forenede Nederlande blev området en af de førende søfartsnationer og økonomiske kræfter i Europa. I den nederlandske Guldalder blev der oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden. Eksempler herpå er handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien. Det var også i denne periode, at provinsen Holland var så dominerende, at navnet for mange blev synonym for hele landet.
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
I Danmark kaldes landet overvejende Holland i almindelig omtale, selvom landets officielle navn er Kongeriget Nederlandene, og den forkortede form Nederland også kan bruges. En del "nederlændere" - og især naturligvis dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest korrekt, at landet på dansk betegnes som Nederland eller Nederlandene.
Egentlig er "Holland" kun det delområde inden for Nederland, der i dag udgøres af de to provinser Nordholland og Sydholland]], som er beliggende langs kysten nord for Rhinens munding mellem IJsselmeer og Zeeland (se kortet ovenfor).
Europarådet | Europæiske lande | Nederland
Nederland | هولندا | Holanda | Холандия | Països Baixos | Nizozemsko | Yr Iseldiroedd | Niederlande | Netherlands | Nederlando | Países Bajos | Holland | Alankomaat | Pays-Bas | Nederlân | Países Baixos - Nederland | הולנד | Hollandia | Nederland | Belanda | Nederlando | Paesi Bassi | オランダ | ნიდერლანდი | 네덜란드 | Nederlandia | Nederland | Olandija | Nīderlande | Belanda | Ompa Atoyaapan | Nederland | Nedderlannen | Nederland | Nederland | Holandia | Países Baixos | Ţările de Jos | Нидерланды | Hollánda | Netherlands | Holandsko | Nizozemska | Холандија | Nederländerna | Netherlands | Нідерланди | Hà Lan | Bas Payis | 荷兰 | Kē-tē-kok