Finland er et nordisk land afgrænset af Østersøen til sydvest, Finske Bugt til sydøst og den Botniske Bugt til vest. Sverige, Norge og Rusland har landegrænse med Finland.
I 1809 blev Finland erobret af zar Alexander 1. og blev derefter et autonomt område forbundet med det russiske imperium indtil slutningen af 1917. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution erklærede Finland sin uafhængighed. I 1918 oplevede landet en kort og meget bitter borgerkrig som prægede landet i årene derefter. Under 2. verdenskrig kæmpede Finland mod Sovjetunionen to gange: Første gang i Vinterkrigen 1939-40 og igen i 1941-44. Den sidste krig blev efterfulgt af Laplandskrigen i 1944-45 hvor Finland kæmpede mod Nazityskland, efter at tyskerne trak deres tropper tilbage fra Nordfinland.
Traktater underskrevet i 1947 og 1948 med Sovjetunionen indeholdt stærke forpligtelser for landet samt en række betingelser for landets territorialgrænser. Finland var i 1952 medstifter af Nordisk Råd. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev det muligt for Finland at føre en anderledes udenrigspolitik, og landet blev medlem af EU i 1995.
Forfatningsmæssigt er det etkammerede parlament (Eduskunta) med sine 200 medlemmer den øverste myndighed i Finland. Det kan ændre forfatningen, tvinge regeringen til at træde tilbage, og kan omgå præsidentens vetoer. Lovgivning kan foreslås af præsidenten, regeringen eller et af Eduskuntaens medlemmer, som vælges ved et repræsentativt valg for en fireårig periode.
Det retslige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og specialretsinstanster for forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Det finske retssystem består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret.
Finland består af 6 len (läänit, ental - lääni), efter en omorganisering i 1997 hvor der var 12 len.
Landskabet Ålandsøerne har en høj grad af selvstyre.
Klimaet er et nordligt tempereret klima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde, vintre og relativt varme somre. En fjerdedel af Finlands territorium ligger over den arktiske cirkel, og solen går derfor ikke ned om sommeren over en periode på 73 dage, og senere om vinteren står den ikke op i en periode på 51 dage.
Med baggrund i klimaet er landbruget koncentreret om at skabe selvforsyning i de basale fødevarer. Skovdrift, som er en vigtig eksportindtægt, yder en alternativ beskæftigelse for landbefolkningen. En stærkt forøget integration i Vesteuropa har ført til at Finland var et af de 11 lande som blev en del af Euro-landene den 1. januar 1999. Det forventes at denne integration vil fortsætte i de kommende år, og dominere det økonomiske billede i landet.
De fleste finner (89 %) er medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke. En minoritet på 1 % tilhører den østeuropæiske ortodokse kirke. Resten udgøres af forholdsvis små grupper af romersk-katolske, protestanter og muslimer.
Norden | Europæiske lande | Europarådet | Finland
Finland | Finlandia | فنلندا | Finlandia | Фінляндыя | Финландия | Finland | Finska | Finlàndia | Finsko | Fińskô | Финлянди | Y Ffindir | Finnland | Φινλανδία | Finland | Finnlando | Finlandia | Soome | Finlandia | فنلاند | Suomi | Soomõ | Finnland | Finlande | Finlân | An Fhionlainn | Suòmaidh | Finlandia - Suomi | 𐍆𐌹𐌽𐌽𐌰𐌻𐌰𐌽𐌳 | Pinilana | פינלנד | फ़िनलैंड | Finska | Fenlann | Finnország | Finlandia | Finlandia | Finlando | Finnland | Finlandia | フィンランド | ფინეთი | 핀란드 | Fînlanda | Pow Finn | Finnia | Finland | Suomija | Somija | Финска | Finland | Finland | Finnland | Finlaand | Finland | Finland | Finland | Fînlande | Finlàndia | Финлянди | Finlandia | فېنلانډ | Finlândia | Finlandiya | Finland | Finlanda | Финляндия | Finlandia | Suopma | Finska | Finland | Fínsko | Finska | Finlanda | Финска | Finland | பின்லாந்து | ประเทศฟินแลนด์ | Finland | Finlandiya | Finlândiä | Финляндия | فىنلاندىيە | Фінляндія | Phần Lan | Suomiyän | Finlande | פינלאנד | 芬兰 | Suomi