Farveblindhed er nedsat farvesyn.
Nogle farveblinde er rødblinde, mens andre er grønblinde. En del har blot nedsat farvesyn, hvorfor betegnelsen farveblindhed kan forekomme lidt misvisende. Mindre udbredt er blå/gulblinde og fuldstændigt farveblinde.
Farveblindhed og nedsat farvesyn skyldes ofte mangel på fotopigmenter i øjet eller fejl i hjernebarken, kortex. Tilstanden er genetisk arvelig.
8% af mænd og 0.3% af kvinder er farveblinde. Denne skævhed skyldes at genet for farveblindhed sidder på X-kromosomet (X-bunden arv) og er recessivt (vigende).
Forekomsten af farveblindhed er dog ikke den samme over hele verden. Ifølge neurologen og forfatteren Oliver Sacks er mere end 6% af befolkningen på øen Pingelap fuldstændigt farveblinde.
Der er ingen grund til at stigmatisere børn, der får konstateret farveblindhed. Man kan sagtens leve et helt normalt liv som farveblind. Nogle får aldrig konstateret det, men lever i uvidenhed et helt liv. Farveblinde kan dog ikke blive piloter, men kan bestride de fleste andre erhverv. Der er f.eks. farveblinde elektrikere, ligesom kemikeren John Dalton var farveblind. Han lagde i øvrigt navn til betegnelsen daltonisme, der også har været brugt for rød-grøn farveblindhed.
Men der kan være gode grunde til at tage hensyn til eventuelt farveblinde besøgende, når man f.eks. designer hjemmesider. Der er nemlig mange især rød/grøn farveblinde mænd.
Farvesvaghed (Anomal trikomasi/trikomatopsi):
Dikromasi skyldes, at én af de tre typer af tappe der findes hos normaltseende, er uvirksom. Anomal trikomasi skyldes. at én af de tre taptyper har ændret følsomhedsområde for lysfrekvenser (på grund af en mutation i et tilhørende gen).
For sande dikromater (patienter med dikromasi) kan samtlige farver dannes ved hjælp af kun to grundfarver (i stedet for tre hos normale og anomale trikromater).
Farbenblindheit | Color blindness | Daltonismo | Värisokeus | Daltonisme | עיוורון צבעים | Kolor-blindeso | 色覚異常 | Kleurenblindheid | Fargeblindhet | Daltonizm | Barvna slepota | Färgblindhet | 色盲
This article is licensed under the GNU Free Documentation License.
It uses material from the
"Farveblindhed".
Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world