Ordet disciplin betyder egentlig tre ting:

1. For det første en gren af en videnskab. Man taler f.eks. om flere discipliner under et fag.
2. Dernæst betyder ordet undervisning; vi kender her forbindelsen i ordet discipel, der betyder den, der får undervisning.
3. Endelig betyder ordet mandstugt, tugt eller orden, og det er denne sidste betydning, man i dag tænker på, når man i skolen og foreningslivet taler om disciplin.

Disciplin kan fremkaldes ved tvang, eller den kan være udtryk for en selvvalgt holdning hos den disciplinerede. Det sidste forudsætter en fuldstændig overensstemmelse mellem gruppens eller samfundets normforventninger og den enkeltes internaliserede normsæt. Når danske turister blev berømmet for deres disciplinerede adfærd under lavinekatastroferne i Østrig, så skyldes det først og fremmest, at danskerne har haft succes med en opdragelse, der gør normer og regler til noget, man selv står inde for.

Her mødes disciplinens ufrihed med valgets frihed. (Se også det kategoriske imperativ)

Disciplin kort

Man opløser i almindelighed disciplin i følgende fire begreber:

• A) Orden og præcision.
• B) Respekt, ærefrygt.
• C) Høflighed, imødekommenhed.
• D) Arbejdsro.

Disiplin stammer som begreb fra træningen af de romerske legionærer. I antikkens krige var det nemlig vigtigt at undgå, at én af ens soldater kom i kamp med to fjender på én gang. Midlet til at undgå det, var eksercits, dvs. træning i at bevæge sig samlet i lige, ubrudte rækker. Deraf kommer igen ordet våbendisciplin for træning i forskellige våbentyper.

Pædagogik

Disziplin | Discipline (disambiguation) | Discipline