Blodlegemerne er de formede elementer der er opslæmmet i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocyter) og hvide blodlegemer (leukocyter), samt blodplader (trombocyter).

Alle blodlegemer dannes i knoglemarven.

Røde blodlegemer (erytrocyter) er skiveformede og ca. 7 mikrometer i diameter. De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer. Antallet af røde blodlegemer er ca. 5 millioner pr. mm³ hos mænd og 4,5 millioner pr. mm³ hos kvinder.

Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Ny forskning har vist, at der er et meget stort antal forskellige hvide blodlegemer, hver med sine funktioner.

Blodpladerne indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).

Fysiologi

blood cell | Cellule sanguine | תא דם | Bloedcel | Blodcelle | Blodlekam | Célula sanguínea | Крвна ћелија | Verisolu | Blodkroppar | 血细胞