Det Arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem. Det er opfundet af indere, formidlet til Vesten af araberne og idag brugt vidt omkring i verden. Det enestående ved indernes system er opfindelsen af tegnet nul, "0", der gør det muligt at nedskrive, at en talklasse (enere, tiere, hundreder...) er tom. Erkendelsen af det tomme balancepunkt midt mellem de positive tal og de negative forudsætter en verdensforståelse, der rummer tomheden som element. I de mellemøstlige og vestlige kulturer blev verden set dualistisk, dvs. i enten godt eller ondt (+ eller ÷).
Titalssystemet som mundligt tællesystem er dog meget ældre end det nedskrevne system. Så vidt man kan se, har det været med de indoeuropæisk-talende folk, som udvandrede fra egnene ved Sortehavet. I hvert fald er talordene, hvor man tæller på fingrene, fælles for alle disse sprog, og systemet efter ti-tallet er overalt bygget på et titalsmodul - undtagen i Nordvesteuropa, hvor vi talte tæerne med. De keltisktalende folk, franskmændene og danskerne tæller stadigvæk i et tyvetalsmodul (50 = halv-tredje-sinde-tyve = halvejs til det tredje gange tyve). Man formoder, at det skyldes et ikke-indoeuropæisk befolkningsunderlag, som var stærkt nok til at påvirke indvandrerne. Dette "substrat", som det kaldes, har i øvrigt gjort, at de germanske sprog er fyldt med ord, som ikke kan spores tilbage til det oprindelige, fælles indoeuropæiske sprog.
Dog skal det bemærkes at Mayaindianerne var før europæerne i anvendelse af tallet/cifferet nul.
Arabische Ziffern | Hindu-Arabic numerals | Eŭropaj ciferoj | Numeración arábiga | Arabialaiset numerot | Chiffre arabe | અરેબીક અંકો | Arapski brojevi | アラビア数字 | 아라비아 수 체계 | Numeri arabici | Arabische cijfers | Cyfry arabskie | Arabske številke | Арабська система цифр | Chữ số Ả Rập | 阿拉伯数字
This article is licensed under the GNU Free Documentation License.
It uses material from the
"Arabiske talsystem".
Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world