Antifascisme

Antifascisme er modstanden mod fascistisk ideologi, organisation, eller regering, på alle områder. Historisk set er den blevet associeret med den anarkistiske bevægelse, selvom mange individer som ikke tilhører denne bevægelse deler de antifascistiske meninger. Dog er mange antifascistiske organisationer og den aktive kamp mod fascismen beslægtede med den socialistiske og anarkistiske bevægelse. I den anarkistiske bevægelse indbefatter antifascisme altid antimilitarisme da de to oftest betragtes som meget nært beslægtede. I en bredere forstand indbefatter begrebet også modstand mod homofobi, sexisme, racisme og indskrænkninger af civile friheder, for eksempel når et land er i undtagelsestilstand. I den allerbredeste forstand er en antifascist enhver som modsætter sig fascisme og/eller deltager i antifascistiske direkt aktioner. Begrebet antifa er et ofte brugt ord om antifascistisk handling.

Modstandsbevægelser og vold

De fleste store modstandsbevægelser under 2. verdenskrig var antifascistiske, selvom antifascisme som en ideologi historisk set er blevet associeret med den socialistiske bevægelse. Nogle medlemmer som meldte sig til modstandsbevægelser var ikke antifascister. I Frankrig var der f.eks. temmelig mange af de mennesker som sluttede sig til bevægelsen mod Vichy-regeringen som kom fra de højreorienterede nationalister og royalistister, hvilket bestemt ikke gjorde dem "antifascistiske".

Derfor er antifascismen som en særskilt teori og praksis historisk begrænset til den socialistiske bevægelse, selvom der med tilsynekomsten af nye, alternative politiske bevægelser (De Grønne værende en af dem) er en mulighed for at den traditionelt socialist-forbundne antifascisme kan brede sig til andre venstreorienterede. Selvom mange moderate højreorienterede folk er antiracistiske og modsætter sig fascismen, betragtes de ikke som "antifascister" da de ikke organiserer sig i specifikke gruppe med den antifascistiske kamp som målsætning.

Selvom voldelig eller militant antifascisme eksisterer, kan bevægelsen også være ikke-voldelig; man er ikke nødvendigvis antifascist for at "bekæmpe" fascisme med vold, selvom vold spillede en vigtig rolle i 1920'erne og 1930'erne da antifascister blev konfronterede med agressive højreekstremistiske grupper som den royalistiske Action Française bevægelse i Frankrig, som dominerede Latinerkvarteret studenters nabolag (selvom de var royalister havde Action Française også medlemmer som Georges Valois, som senere fandt Faisceau fascistbevægelsen, skabt på grundlag af det italienske Fascio). I Italien i 1920'erne måtte antifascister kæmpe mod de voldelige sortskjorter, mens de i Tyskland blev konfronteret med Frikorps. Sortskjorterne opløste generalstrejker ved brug af vold, og den eneste måde hvorpå arbejderbevægelsen kunne forsvare sig var fysisk. På den måde forklarer begivenheder fra før 2. verdenskrig hvorfor antifascismen er blevet associeret med vold.

Mange antifa aktivister mener i dag at vold ikke kan berettiges siden fascister, i de fleste lande, ikke repræsenterer en massiv fysisk trussel. De mener at de bør bekæmpes intellektuelt. Andre er dog uenige og pointerer at skinheads er en reel trussel i visse nabolag og af og til har dræbt mennesker. Disse antifascister hævder at selvforsvar er nødvendigt, fordi de mener at staten ikke beskytter hele befolkningen i visse nabolag i samme grad. I Rusland har nogle nynazister for nyligt begået diverse hate crimes mod udlændinge. Nogle antifascistiske grupper er: Anti-Racist Action, en amerikansk gruppe stiftet i 1990'erne; den britiske Anti-Nazi League, oprettet i 1977 og som i 2002 fusionerede med Unite Against Fascism, hvis formand er Londons borgmester Ken Livingstone; den britiske Anti-Fascist Action, som bekæmper National Front og British National Party (BNP); Anarko-skinheads (man må huske på at den oprindelige skinheadbevægelse var antifascistisk og det er først senere at størstedelen er blevet nynazister).

Antifascister

Willy Brandt (SAP/SPD)
Menno ter Braak (Hollandsk forfatter 1902 - 1940)
Albert Camus
Emil Carlebach (1914 - 2001)

Albert Einstein.jpg]]

Antifascistiske organisationer

Før 2. verdenskrig

National Blue Shirt Minutemen (USA, 1936)

2. verdenskrig

Hollandsk modstandsbevægelse
- Valkenburg modstandsbevægelsen
Engelsk modstandsbevægelse
- Auxiliary Units, organiserede af oberst Colin Gubbins var en potentiel engelsk modstandsbevægelse mod en mulig invasion af de Britiske Øer af de nazistiske styrker.
Estisk modstandsbevægelse
Fransk modstandsbevægelse under 2. verdenskrig (dog ikke medlemmer af Action Française som deltog i modstanden)
- Maquis

Tysk modstandsbevægelse

- Weisse Rose
Græsk modstandsbevægelse
Hong Kong modstandsbevægelse
- Gangjiu dadui (Hong Kong - Kowloon stor hær)
- Dongjiang Guerillas (Organisation i det sydlige Kina og Hong Kong)
Italienske modstandsbevægelse
Jødiske modstandsbevægelse
Lettisk modstandsbevægelse
Malaysisk modstandsbevægelse
Norsk modstandsbevægelse
Filipinsk modstandsbevægelse -- den antijapanske del af Huk bevægelsen
Polsk modstandsbevægelse

- Armia Krajowa, polsk undergrundshær under 2. verdenskrig (400.000 edsvorne medlemmer)
- Gwardia Ludowa og Armia Ludowa
Slovakisk modstandsbevægelse
Sovjetisk modstandsbevægelse af Sovjetiske partisaner som var Moskva-organiseret og som spontant oprettede celler som bekæmpede den tyske besættelse.

Jugoslavisk modstandsbevægelse
- Folkets Befrielseshær - Partisaner

Efter 2. verdenskrig

Se også

Eksterne links

Antinynazistisk aktivisme | Politiske bevægelser

Gourt Home::Gourt :: Antifascisme