Anatomisk terapeutisk kemisk (ATC) klassifikation bruges til at inddele lægemidler i forskellige grupper efter hvilke organsystemer de påvirker og deres terapeutiske og kemiske egenskaber.
Klassifikationssystemet styres af WHOs Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology og blev offentliggjort for første gang i 1976. Det er baseret på det tidligere anatomiske klassifikationssystem (AC) der var blevet udviklet af European Pharmaceutical Market Research Association (EPhMRA) og Pharmaceutical Business Intelligence and Research Group (PBIRG).
ATC-klassifikationen inddeler lægemidlerne i 5 forskellige niveauer:
Første niveau – Bogstavkode for den anatomiske gruppe, ialt 14 grupper:
| A | Fordøjelsesorganer og stofskiftet (A: Alimentary) (inkl. insulin og anabolske steroider) |
| B | Blod og bloddannende organer |
| C | Hjerte og kredsløb (C: Cardiovascular) |
| D | Dermatologiske midler (inkl. antiinfektive midler til udvortes brug) |
| G | Urogenitalsystemet og kønshormoner (inkl. antiinfektive til gynækologisk brug) |
| H | Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner og insulin |
| J | Antiinfektive til systemisk brug |
| L | Antineoplastiske og immunmodulerende midler |
| M | Muskler og skelet |
| N | Nervesystemet |
| P | Antiparasitære midler, insekticider og insektmidler |
| Q | Veterinærmedicin |
| R | Respirationsorganer |
| S | Sanseorganer |
| V | Varia (inkl. kontrastmidler og radioaktive midler) |
Tredje niveau – Bogstavkode for terapeutisk/farmakologisk undergruppe.
Fjerde niveau – Bogstavkode for kemisk/terapeutisk/farmakologisk undergruppe.
Femte niveau – Talkode (2 ciffer) for kemisk substans-undergruppe.
Eksempler: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05B A Benzodiazepin-derivater N05B A01 Diazepam
Substansnavnene som anvendes er internationale ikke-proprietære navne i den udstrækning de findes for de aktuelle substanser.
ATC/DDD-systemet er ATC-klassifikationen samt den antagne gennemsnitsdosis per døgn af et lægemiddel, der anvendes til sin hovedindikation af voksne; defineret døgndosis (DDD).
Andre ATC-klassifikationer er ATCvet (for veterinærmedicin) og ATC-urteklassifikationen (for urtepræparater).
Anatomisch Therapeutisch Chemisches Klassifikationssystem | Anatomical Therapeutic Chemical Classification System | Código ATC | Classification anatomique, thérapeutique et chimique | Anatómiai, gyógyászati és kémiai osztályozási rendszer | ATC-code | Anatomisk-terapeutisk-kjemisk lækjemiddelklassifikasjon | Anatomisk terapeutisk kjemisk klassifikasjon | Klasyfikacja anatomiczno-terapeutyczno-chemiczna | ATC | Анатомо-терапевтическо-химическая классификация | ระบบจำแนกประเภทยาตามการรักษาทางกายวิภาคศาสตร์ | 解剖学治疗学及化学分类系统
This article is licensed under the GNU Free Documentation License.
It uses material from the
"Anatomisk terapeutisk kemisk klassifikation".
Home Page • arts • business • computers • games • health • hospitals • home • kids & teens • news • physicians • recreation• reference • regional • science • shopping • society • sports • world