SatDenmarkAmt.jpg Amt, amtskommune. Betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau brugt i Danmark. De nuværende norske fylker hed amter frem til 1919.
Den 19. februar 1662 blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) len for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den 4. september 1793 og bekendtgørelse den 21. juni 1794 blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved kommunalreformen den 1. april 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den 1. januar 2003 de nuværende 13 amter. Ved Strukturreformen den 1. januar 2007 erstattes amterne af 5 nye regioner.
Bemærk at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune af historiske årsager ikke indgår i noget amt men fungerer som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfalder ved Strukturreformen.
Amterne tager sig typisk af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave er sygehusene. Amterne har bl.a. ansvaret for:
I alle amter findes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.
| Indbyggertal 1. januar 2006 | |||
|---|---|---|---|
| Amt | Indbyggere | Amt | Indbyggere |
| Københavns Amt | 618.529 | Sønderjyllands Amt | 252.433 |
| Frederiksborg Amt | 378.686 | Ribe Amt | 224.261 |
| Roskilde Amt | 241.523 | Vejle Amt | 360.921 |
| Vestsjællands Amt | 307.207 | Ringkøbing Amt | 275.065 |
| Storstrøms Amt | 262.781 | Århus Amt | 661.370 |
| Bornholms Regionskommune | 43.245 | Viborg Amt | 234.896 |
| Fyns Amt | 478.347 | Nordjyllands Amt | 495.090 |
| Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken | |||
Dansk politik | Danmarks amter | Danske kommuner
Grafschaft | County | condado | Comté | Amt | Condado (administração) | län | County | 县 | Амт