article

Amaterasu er solen eller solgudinden i den japanske religion Shinto, og klart en de vigtigste guder (kami) i religionen, hvis ikke den vigtigste. Det fulde navn er Amaterasu-no-mikoto og betyder ophøjet person, som oplyser himlene.

Amaterasu er datter af urguden Izanagi og søster til måneguden (Tsuki-yomi) og stormens gud (Susa-no-o).

Susa-no-o og Amaterasu


Oprindeligt var Susa-no-o gud over havene, men han var ikke tilfreds med fordelingen mellem ham og hans søskende. Han blev derfor forvist af Izanagi. Inden da aflagde han sin søster Amaterasu et besøg. Hun frygtede hans besøg, men han fik hende overbevist om, at det var et venskabeligt besøg, og de parrede sig.Men efterfølgende ødelagde Susa-no-o alligevel Amaterasus land og rismarker, og Amaterasu blev så vred, at hun gemte sig i en grotte, og verden mistede sit lys.

Susa-no-o blev forvist, og Amaterasu blev først lokket ud af grotten, da man fik hende overbevist om, at man havde fundet en sol, der var lige så god som hende selv. Nysgerrigt kiggede hun ud, og man skyndte at holde et spejl foran hende. Da hun så den anden solgudinde for hun overrasket ud af hulen, og man forseglede den bag hende.

Se også


Kilder/henvisninger


  • W. G. Aston: Shinto: the Ancient Religion of Japan, Constable & Company Ltd., London 1910
  • Politikens bog om myter, Politikens Forlag 1996

Shinto

أماتيراسو | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu - 天照 | Amaterasu | 天照大神 | Amaterasu | Amaterasu | Amaterasu | Аматэрасу | Amaterasu | 天照大神

 

This article is licensed under the GNU Free Documentation License. It uses material from the "Amaterasu".

Home Pageartsbusinesscomputersgameshealthhospitalshomekids & teensnewsphysiciansrecreationreferenceregionalscienceshoppingsocietysportsworld