Almindelig Vin (Vitis vinifera) (ikke at forveksle med vindrue, som er bærret eller vin, som er den gærede frugtsaft) er en løvfældende lian med kraftig vækstform. Barken er først lysegrøn, senere lysebrun og glat, og til sidst grå og furet med afskallende strimler. Knopperne sidder spredt, og de er brune, glatte og kegleformede. Bladene er hjerteformede med 3-5 lapper og groft savtakket rand. Begge sider er lysegrønne og glatte. Overfor hvert blad dannes en slyngtråd. Høstfarven er gul eller rød. Blomsterne er bittesmå og sidder i oprette toppe i bladhjørnerne. Frugterne, "druer", bliver kun rigtigt store efter lange og tørre somre. Frøene modner næsten aldrig i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er meget kraftigt og når vidt omkring. På kalkrig, løs jord når det også langt ned. Blomsterne dufter som Have-Reseda (Reseda odorata) og Marts-Viol (Viola odorata). Selve planten angribes af mange skadedyr (heriblandt den dødelige vinlus), og frugterne skades ofte af skimmelsvampe og meldug.

Størrelse

20 x ? m (200 x ? cm/år).

Hjemsted

Vinstokken hørte oprindeligt hjemme i de blandede løvskove på Kaukasus-bjergenes skråninger. En enkelt variant, Vitis vinifera var. sylvestris hører muligvis hjemme i skovene i Syd- og Mellemeuropa. Alle steder foretrækker planten en varm, humusrig og tør jord med højt mineralindhold.

Anvendelse

Af vinstokkens bær, druerne, fremstilles de flere, gærede og ugærede produkter:

• Vin
• Hedvin
• Druesaft
• Vindruekerneolie

Ved tørring af druerne fremstiller man forskellige typer af rosiner.

Se også

• Vinavl
• Vintyper
• Gæring

Kilde

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Nytteplanter | Haveplanter | Lianer | Mad og drikke | Blomster i juni/juli | Vin

Лоза | Réva vinná | Weinreben | Vitis vinifera | Winorośl właściwa