5. århundrede

4. århundrede - 5. århundrede - 6. århundrede - andre århundreder

Trésor de Gourdon 04.JPG, turkiser og granater: Nogen begravede dette bæger og flere andre guldsager i slutningen af det 5. århundrede eller begyndelsen af det 6. århundrede tæt ved byen Gourdon (Saône-et-Loire), Frankrig.]]

400'erne		401	402	403	404	405	406	407	408	409
410'erne	410	411	412	413	414	415	416	417	418	419
420'erne	420	421	422	423	424	425	426	427	428	429
430'erne	430	431	432	433	434	435	436	437	438	439
440'erne	440	441	442	443	444	445	446	447	448	449
450'erne	450	451	452	453	454	455	456	457	458	459
460'erne	460	461	462	463	464	465	466	467	468	469
470'erne	470	471	472	473	474	475	476	477	478	479
480'erne	480	481	482	483	484	485	486	487	488	489
490'erne	490	491	492	493	494	495	496	497	498	499
500'erne	500

Det 5. århundrede består af årene 401 til 500, det er forvekslet med 400-tallet som består af årene 400 til 499.

Oversigt

Amerika

Indledningen til Marajoarakulturen på øen Marajo ved Amazonflodens udløb. Den blev et af de første magtfulde fyrstendømmer i Amazonlandet mellem 400 og 1300.
Forfædredyrkelse centreret omkring høvdingemumier fra Amazonlandet. Urner i menneskeform.

Afrika syd for Sahara

De første byer i området syd for Sahara (Djenné-Djenno). Djenné-Djenno udviklede sig til et regionalt centrum for handel. Man importerede jernmalm og møllestene, mens man eksporterede fødevarer (fisk og korn) i handlen med de nye byer langs ørkenens sydlige udkant.
Hen mod det 5. eller 6. århundrede bosatte et jernalderfolk sig mellem floderne Zambezi og Limpopo. Disse rhodesiske smede kom fra nord, muligvis fra området ved Meroë eller syd for kongedømmet ved Aksum. De kendte til brugen af guld, kobber og stål. Man har udgravet ca. 60.000 miner i deres bosætningsområde. Denne civilisation er forløber for Zimbabwekulturen, som fik stor udbredelse fra og med det 10. århundrede.

Centralasien

Tyrkiske folk (T'u-kiue) i Altaibjergene.
Skabelsen af Avarernes rige, (Ruanruan), der strakte sig fra Korea til Irkutsk.

Østasien

Højdepunkt for kongedømmet Koguryo (Korea) under herskerne Kwanggaet'o Wang den Store og hans søn, Changsu Wang.
Sillakulturens kongegrave i Korea.
Kongeriget Yamato i Japon. Yamatoklanen behersker Naraområdet midt på Honshu og breder sig sydpå og ud mod kysten af det Japanske Hav.
Japan træder ind i historisk tid med indførelsen af den kinesiske skrift. Samtidig modtager man bidrag fra den kinesiske civilisation med Kora som mellemstation. Den oprindelige opdeling i talrige fyrstendømmer svinder efterhånden ind til fordel for den guddommelige kejser (tennô) ca. 520.
Ifølge traditionen ankommer bramanen Kaundiya til Funan i det sydlige Vietnam. Efter at have underkastet sig datteren af en slangekonge (nâga) ved hjælp af en magisk bue, gifter han sig med hende og bliver valgt til konge af folket. Han ændrer lovene, så de følger indiske forskrifter.
Statsdannelsen, der kendes af de kinesiske kilder som Funan, eller Shivaismen er en statsreligion, som truer med at trænge frem mod det indre af området. Midt i det 6. århundrede bliver det dog underlagt den kinesiske vasalstat Zhen-la.
Fra det 5. århundrede opstår der to slags politiske enheder i det indonesiske ørige: På den ene side søfarerrigerne, der handler langs kysten af Sumatra, fra nordsiden af Java, Borneo og Sulavesi, og på den anden side kongedømmer i østenden og det indre af Java, som bygger på dyrkning af ris . Disse kongedømmer får kontakt til den indiske kultur og modtager skrivekunst, kendskab til sanskrit og religionerne buddhisme og hinduisme derfra.
402 - Toba-nomaderne besejrer det tidligt mongolske Rouranfolk.
Fra 420 er Kina delt i en nordlig (Nordlige Wei-dynasti) og en sydlig del (420-479: Liu Song-dynastiet og efter 479: Sydlige Qi-dynasti).
424 - Kejser Wen Di kommer på tronen i det sydkinesiske rige. Hans regeringstid (424-453) betyder økonomiks og militær fremgang.
439 - Kejser Toba Dao forener Nordkina.
449 Toba Dao iværksætter forfølgelse af buddhister i Nordkina.
452 Efterfølgere, kejser Toba Hsün opgiver forfølgelsen af buddhisterne.
494 Nordkinas hovedstad flyttes til Luoyang.
Den vandrende, kinesiske buddhist, Fa Hien besøger Sundaøerne i begyndelsen af det 5. århundrede.
Den buddhistiske, kinesiske pagode bliver skabt ud fra den centralasiatiske stupa. Forløbet kan følges via malerier i hulerne ved Yungang.

Indien

Romafolkets første vandringer mod nord ud af Indien. De taler en dialekt af hindi.
Râmâyanas redigering af det episke digt, som tilskrives Valmiki, og som kan føres tilbage til det 4. århundrede f.Kr.. Det beretter om Ramas eventyr, mens han søger sin forlovede, Sita, der bliver holdt fanget af det tihovedede uhyre, Ravana, som er konge af Lanka.
Filosoffen Bhartrihari.
Tolkappiyam, en tamilsk afhandling om grammatik.

Oceanien

Polyneserne når til Tahiti, Selskabsøerne, Påskeøen og Hawaii.

Vesteuropa

Isen når sin største udbredelse i perioden mellem 400 og 750, når man måler ud fra Fernaugletsjeren i Tyrol.
Forskydning af tyngdepunktet i Romerriget efter (394).
Vestgoterne invaderer det sydlige Gallien 410-415.
Der bygges for første gang i Gallien en helligdom til Mariadyrkelsen ved bredden af Garonne, Den hellige Maria af Toulouse. Kirken bliver senere kaldt den gyldne, for den var dækket af mosaikker på guldbund, hvor man så scener fra det Gamle og det Nye testamente. Disse mosaikker gjorde, at den simple, tikantede bygning mindede om forbilleder i Rom, Ravenna og Mellemøsten.
Alkymisterne begynder at søge efter de vises sten.
Den druidiske tradition begynder at forsvinde i Gallien, presset af den gallo-romerske kultur og den kristne tro.
Pengesystemet bryder sammen i det vestromerske rige.
Folkevandringstiden (400-600) eller ældre jernalder i de germanske lande. Store strømme af germanske stammer skaffer sig betydelige landområder i Centraleuropa, Vesteuropa og Sydeuropa. Det er sandsynligt, at de oprindelige hjemlande var i Skandinavien, for det antydes af folkenavne som goter, vandal, sveber og burgunder. Stammer fra det nuværende Nordtyskland og Danmark (saksere, anglere og jyder) udvandrer til de britiske øer i perioden mellem det 3. og 7. århundrede.
Skotter emigrerer fra Irland mod nordøst til Skotland, hvor de grundlægger kongeriget Dalriada (Argyll).
Irland inddeles i syv kongeriger under en storkonge, Ard Ri.

Central- og Sydeuropa

410 bliver Rom plyndret af vestgoterne
Ca. 410 trækkes de sidste romerske tropper hjem fra provinsen Britannien
426 Kirkefaderen Augustin af Hippo gør sit hovedværk, De civitate Dei, færdigt.
439/440 Vandalerne erobrer Karthago
Ca. 440 slår de første angelsaksiske nybyggere sig ned i Britannien, indkaldt af Vortigern.
452 Attila, hunnernes konge, erobrer store dele af Europa og truer med at angribe Rom
Pave Leo 1. mødes med Attila og overtaler ham til at skåne Rom
455 Vandalerne plyndrer Rom
476 Afslutningen af det vestromerske rige – Odoaker afsætter den sidste kejser, Romulus Augustulus
Vandalernes flåder dominerer det vestlige Middelhav
475/476 Den vestgotiske konge, Eurik, får nedskrevet de vestgotiske love i Codex Euricianus
Ca. 480 Benedikt af Nursia fødes (grundlagde Benediktinerordenen).
Buddhismen når til Burma og Indonesien
Afrikanske og indonesiske nybyggere når frem til Madagaskar
Omtrent år 500 rejses Ales sten i Skåne

Skandinavien

Bygning af byer og tilflugtsborge på øerne Gotland, Öland og Bornholm, muligvis som begyndelsen til en klans nye, politiske og sociale organisering af et landområde eller en bygd.
Gravhøje ved Gammel Uppsala er muligvis de første kongers gravplads.
Den hedenske kirkegård ved Lindholm Høje, som var i brug 400-1000 rummer i hundredevis af urnegrave, som er omkranset af bådformede stensætninger.
Guldhornene fra Gallehus bærer den ældste, danske runeindskrift.
Dyreornamentik dukker op som stilart i Skadinavien. De førset runesten rejses på Gotland.

Østeuropa

De vestslaviske stammer, polakker, slesiere, pommeranere og vendere slår sig ned ved Oder, dvs. mellem Østersøen og Karpaterne. Det presser samtidig balterne mod nord. Området er rigt på jernmalm og danner en korridor for handelsvejen til Dnjestr, Kiev og Sortehavet.

Betydningsfulde personer

Alarik 1., vestgoternes konge, da de plyndrede Rom
Attila, hunnernes konge
Augustin af Hippo, biskop, kirkefader
Baram Vildæslet (Bahram-e Goor) persisk konge (420-438) af Sassanidedynastiet
Bodhidharma, munk, grundlægger af zenbuddhismen
Cyril af Alexandria, patriark af Alexandria og Konstantinopel
Faxian, kinesisk, buddhistisk munk
Flavius Aëtius, statholder, general, den sidste af de store generaler i Rom
Hawaiiloa, opdagede og koloniserede Hawaii
Huiyuan, kinesisk buddhist
Hypatia af Alexandria, kvindelig filosof
Johannes Chrysostomos, patriark af Konstantinopel
Leo 1., pave og politiker
Niall Noigiallach, grundlægger for et af Irlands største dynastier.
Skt. Mesrob, armensk munk
Skt. Jeronymus eremit, præst, oversætter af Bibelen
Skt. Patrick, munk, omvendte irerne til Kristendommen
Socrates Scholasticos, byzantinsk kirkehistoriker
Theoderik den Store, østgoternes konge
Yazdgerd 1., persisk konge (399-420) af Sassanidedynastiet

Opfindelser, opdagelser og nybrud

Stigbøjlen opfundet i Kina
Den tunge plov taget i brug i de slaviske områder
Hestesko af metal taget i brug i Gallien
Det angelsaksiske runealfabet i brug i England

5. århundrede

Gourt Home::Gourt :: 5. århundrede

Oversigt

Central- og Sydeuropa

Betydningsfulde personer

Opfindelser, opdagelser og nybrud